Hvor kom vi fra?
Når vi i dag tager ord i munden som kandidat eller idiot, stammer de fra Romerriget og antikkens Grækenland. Når Donald Trump opstiller en arena foran…2 clip(s)
Loading playlist
Sæson 2, afsnit 1.
Hvor kom vi fra? er tilbage. Carl og Sanders misantropi er endnu en gang blevet inspireret af den altid leveringsdygtige amerikanske præsident. Denne gang handler det om kynismens tidsalder anno 2026, der råt for usødet hylder den stærkes ret. Fløjlshandskerne er i den grad trukket af, når klodens ledende magter skovler til sig af verdens ressourcer, og skamløsheden vækker mindelser om historikeren Thukydid fra Athen. Han skrev om den peloponnesiske krig mellem Sparta og Athen i 400-tallet f.Kr. og havde lave, men realistiske forventninger til menneskets natur. For eksempel da det athenske demokrati begik folkedrab på øen Melos.

