Den 34-årige Abdul Rahman Milad var en af de største menneskesmuglere i Libyen. Mens han udnyttede desperate menneskers håb om et bedre liv i Europa, førte han sig frem på de bonede gulve i Italien. Abdul Rahman Milad var nemlig også chef i kystvagten i Libyen, som har modtaget milliarder af støttekroner fra EU til bekæmpelse af netop menneskesmugling.

Men i begyndelsen af september blev Milad dræbt i Libyens hovedstad, Tripoli, da ukendte gerningsmænd affyrede en byge af projektiler mod den bil, han sad i.

Hvordan endte en af verdens største menneskesmuglere med at blive kystvagt? Og hvad kommer hans død til at betyde for migrationen fra Afrika til Europa? 

Gæst: Henrik Thomsen, international korrespondent for Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark

Den 34-årige Abdul Rahman Milad var en af de største menneskesmuglere i Libyen. Mens han udnyttede desperate menneskers håb om et bedre liv i Europa, førte han sig frem på de bonede gulve i Italien. Abdul Rahman Milad var nemlig også chef i kystvagten i Libyen, som har modtaget milliarder af støttekroner fra EU til bekæmpelse af netop menneskesmugling.
Men i begyndelsen af september blev Milad dræbt i Libyens hovedstad, Tripoli, da ukendte gerningsmænd affyrede en byge af projektiler mod den bil, han sad i.
Hvordan endte en af verdens største menneskesmuglere med at blive kystvagt? Og hvad kommer hans død til at betyde for migrationen fra Afrika til Europa? 
Gæst: Henrik Thomsen, international korrespondent for Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen dig ind i kernen af historierne i selskab med avisens journalister, korrespondenter og redaktører samt gæster fra hele landet. Følg med alle hverdage kl. 04.30 lige der, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du vil vide mere.

Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til podcast@jp.dk

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen dig ind i kernen af historierne i selskab med avisens journalister, korrespondenter og redaktører samt gæster fra hele landet. Følg med alle hverdage kl. 04.30 lige der, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du vil vide mere.
Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til <a href="mailto:podcast@jp.dk">podcast@jp.dk</a>

Forstå de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen og avisens journalister og redaktører dig ind i kernen af historierne med viden, perspektiv og...

Hvis du vil vide mere

Forstå de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen og avisens journalister og redaktører dig ind i kernen af historierne med viden, perspektiv og et unikt indblik i deres eget arbejde. Følg med alle hverdage kl. 04.30 lige der, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du vil vide mere.

Kystvagten, der var menneskesmugler

Alle danskere skal sortere skrald i 10 fraktioner, så affaldet kan blive genbrugt. Men sandheden er bare, at det langtfra altid sker. For eksempel bliver størstedelen af det tekstilaffald, der bliver smidt ud i landets største kommuner, bare brændt. Det har Jyllands-Posten afsløret. 

Henrik Wenzel er professor i grøn teknologi og har i mange år råbt op om, at det ville være bedre for miljøet og klimaet, hvis den enkelte borger ikke skulle sortere så meget affald derhjemme. I stedet skal affald sorteres af maskiner på store affaldsanlæg, mener han.

Har vi i Danmark valgt en helt forkert måde at affaldssortere på? Og hvorfor bliver der ikke lyttet til Henrik Wenzel? 



Gæst: Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Kim Frost 

Alle danskere skal sortere skrald i 10 fraktioner, så affaldet kan blive genbrugt. Men sandheden er bare, at det langtfra altid sker. For eksempel bliver størstedelen af det tekstilaffald, der bliver smidt ud i landets største kommuner, bare brændt. Det har Jyllands-Posten afsløret. 
Henrik Wenzel er professor i grøn teknologi og har i mange år råbt op om, at det ville være bedre for miljøet og klimaet, hvis den enkelte borger ikke skulle sortere så meget affald derhjemme. I stedet skal affald sorteres af maskiner på store affaldsanlæg, mener han.
Har vi i Danmark valgt en helt forkert måde at affaldssortere på? Og hvorfor bliver der ikke lyttet til Henrik Wenzel? 
 
Gæst: Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte Klip og produktion: Nicolai Dupont Foto: Kim Frost

»Dumstædig og idiotisk« affaldssortering?

Cecilie Grønlund er gang på gang blevet sendt hjem, når hun har søgt hjælp, og for tre år siden førte hendes dybe bekymringer hende til psykiatrisk skadestue. Tvangstanker og angst har fulgt hende, siden hun var barn, og i dag ved hun, at hun skal leve resten af sit liv med psykisk sygdom. 

Nu er hun aktuel med bogen "Jeg kunne flå noget levende" – anden bog i et forfatterskab, der sætter fokus på unge kvinders psykiske mistrivsel og omverdenens manglende evne til at forstå dem. 

Hvordan føles det konkret at være ramt af angst og tvangstanker? Hvad er det, vi på sidelinjen ikke forstår ved den usynlige sygdom?



Gæst: Cecilie Grønlund, forfatter

Vært: Jacob Grosen 

Tilrettelægger: Pernille Skytte og Mathias Bonde

Klip og produktion: Nicolai Dupont 

Foto: Gregers Tycho

Cecilie Grønlund er gang på gang blevet sendt hjem, når hun har søgt hjælp, og for tre år siden førte hendes dybe bekymringer hende til psykiatrisk skadestue. Tvangstanker og angst har fulgt hende, siden hun var barn, og i dag ved hun, at hun skal leve resten af sit liv med psykisk sygdom. 
Nu er hun aktuel med bogen "Jeg kunne flå noget levende" – anden bog i et forfatterskab, der sætter fokus på unge kvinders psykiske mistrivsel og omverdenens manglende evne til at forstå dem. 
Hvordan føles det konkret at være ramt af angst og tvangstanker? Hvad er det, vi på sidelinjen ikke forstår ved den usynlige sygdom?
 
Gæst: Cecilie Grønlund, forfatter
Vært: Jacob Grosen 
Tilrettelægger: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Nicolai Dupont 
Foto: Gregers Tycho

Cecilie vil have usynlig sygdom frem i lyset

Claudia Sheinbaum bliver den første kvindelige præsident i Mexico, og det er ikke det eneste historiske ved hende. Hun og den afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, har skabt stor debat i Mexico med gennemførelsen af en verdenshistorisk retsreform, som betyder, at alle dommere skal fyres og fremover vælges ved demokratiske valg.

Retsreformen har fået tusindvis af mexicanere på gaden, og i onsdags gik det så vidt, at demonstranterne stormede senatet for at vise deres utilfredshed.

Retsreformen har samtidig fået kritik fra den amerikanske ambassadør i landet, og det har nu skabt en nabostrid mellem de to tæt forbundne lande. 

Hvordan vil Claudia Sheinbaum ændre Mexico som den første kvindelige præsident i landet? Og hvad kommer retsreformen til at betyde for forholdet mellem Mexico og USA? 

Gæst: Aksel Strandbygaard, journalist bosat i Mexico
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Henry Romero / Reuters

Der er lånt klip fra Firstpost, AP og Reuters

Claudia Sheinbaum bliver den første kvindelige præsident i Mexico, og det er ikke det eneste historiske ved hende. Hun og den afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, har skabt stor debat i Mexico med gennemførelsen af en verdenshistorisk retsreform, som betyder, at alle dommere skal fyres og fremover vælges ved demokratiske valg.
Retsreformen har fået tusindvis af mexicanere på gaden, og i onsdags gik det så vidt, at demonstranterne stormede senatet for at vise deres utilfredshed.
Retsreformen har samtidig fået kritik fra den amerikanske ambassadør i landet, og det har nu skabt en nabostrid mellem de to tæt forbundne lande. 
Hvordan vil Claudia Sheinbaum ændre Mexico som den første kvindelige præsident i landet? Og hvad kommer retsreformen til at betyde for forholdet mellem Mexico og USA? 
Gæst: Aksel Strandbygaard, journalist bosat i Mexico Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte Klip og produktion: Nicolai Dupont Foto: Henry Romero / Reuters
Der er lånt klip fra Firstpost, AP og Reuters

Kystvagten, der var menneskesmugler

In 1 playlist(s)

Hvis du vil vide mere

Social links

Follow podcast

Recent clips