»Jeg føler ikke, jeg har en god barndom eller et godt liv,« sagde 14-årige Julius, da Jyllands-Posten besøgte ham.
I to år har undersøgende journalist Helene Kristine Holst og fotograf Sofia Busk fulgt en række familier, hvis børn i lange perioder har lukket bøgerne og forladt skolen. De bliver hjemme, mistrives og går glip af et helt almindeligt børneliv med venner og undervisning.
Antallet af børn, der ikke vil i skole, er stigende. Problematikken er en tragedie for både børn og forældre, og milliardregningen vokser for samfundet.
Hvorfor lider flere og flere børn af skolevægring? Og hvad kan der gøres ved problemet?
Gæst: Helene Kristine Holst, undersøgende journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Mathias Bonde
Lydoptagelse og foto: Sofia Busk
I to år har Jyllands-Posten fulgt en gruppe børn, der i lange perioder ikke har været i skole. Her kan du møde dem.
Mange tusind forældre går hjemme for at passe deres skolemodne børn. Udfordringerne lader kun til at gå én vej, mens milliardregningen vokser. Den ansvarlige minister, Mattias Tesfaye, afviser at stille op til interview. Læs den historie her.

Ung landmand fra nitratbæltet: Alle må betale for rent drikkevand
25:39

Ellen Trane vil have sprøjteforbud: »Vi skal handle nu for at beskytte vores drikkevand«
24:00

Jesus er genopstået på TikTok
23:18