I de sidste måneder af Anden Verdenskrig ankom 200.000 civile flygtninge til Danmark fra de østliggende tyske provinser, hvor hovedsageligt gamle, kvinder og børn samt sårede soldater var flygtet fra de fremrykkende sovjetiske tropper.

Flygtningene var tit forkomne og sygdomsplagede og ankom med skibe, der lagde til i danske havne. Den tyske besættelsesmagt med Werner Best i spidsen krævede af de danske myndigheder, at de påtog sig opgaven med at give de fordrevne tyskere kost, logi, pleje og lægehjælp. Modsat opfordrede frihedskæmperne i Frihedsraadet danske læger til ikke at hjælpe de tyske flygtninge.

Efter Befrielsen gjorde briterne det klart for Danmark, at man selv måtte løse opgaven med de mange ubudne gæster, der så de næste fire år opholdt sig i store lejre rundt om i Danmark.

I bogen ”Tyskere på flugt” har historiker John V. Jensen, der til daglig er museumsinspektør på Vardemuseerne, skildret historien om de tyske flygtninge i Danmark. Det er en historie, der senere er blevet mere omdiskuteret. For gjorde Danmark nok for at hjælpe tyskerne, og døde der ikke for mange små børn, som ellers kunne være reddet, hvis danskerne havde vist lidt mere medmenneskelighed overfor de civile nødstedte tyskere?

See omnystudio.com/listener for privacy information.