Hitlers ÆselørerHitlers Æselører

Stillehavskrigens slag

View descriptionShare

Det er i høj grad amerikanernes slagudvekslinger med japanerne, der har stjålet billedet, når det gælder den 2. Verdenskrig i Asien. Imidlertid udkæmpede Japan og Kina en stribe blodige slag indbyrdes længe før det japanske angreb på flådebasen Pearl Harbor den 7. december 1941. På det asiatiske fastland var krigen allerede i gang fra august 1937 med det japanske angreb på Shanghai. Alligevel er det kampen om de nødvendige råstoffer og især olien i det daværende hollandske Ostindien – vore dages Indonesien – som bliver det helt afgørende mål for den japanske ekspansion i Sydøstasien. Konsekvensen bliver, at de europæiske kolonimagter bliver løbet over ende på kun få måneder og må kapitulere til Japan, der dermed tilegner sig et enormt imperium i det vestlige Stillehav. Kun amerikanerne formår – for en stund - at bremse japanerne på Filippinerne. Men allerede fra Slaget ved Midway i juni 1942 bliver japanerne trængt i defensiven og herfra se sig besejret på havet af U.S. Navy. Det amerikanske marinekorps tilegner sig mytestatus ved landgang på de siden hen ikoniske slagmarker som Guadalcanal på Solomon-øerne og senere de japanske øer Iwo Jima og Okinawa. Her udkæmper U.S.M.C. blodige slag med japanske styrker, der indædt forsvarer sig med store tab for amerikanerne til følge. I programmet medvirker journalist og forfatter Peter Harmsen, der er er aktuel med sin bog ”Storm over Stillehavet”.

  • Facebook
  • Twitter
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

  1. Hitlers Æselører

    124 clip(s)

Hitlers Æselører

Det er snart 75 år siden at Danmark blev befriet den 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aft 
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 124 clip(s)