Den 20. maj 1941 sprang en hel division tyske faldskærmstropper ud over den sydlige græske Middelhavsø Kreta, der på dette tidspunkt var forsvaret af britiske, australske, newzealandske og græske styrker. Tyskerne mødte meget hård modstand, hvilket kostede den hidtil så succesfulde tyske krigsmaskine uforholdsmæssigt meget blod, og kun en inkompetent ledelse af de allierede forsvarsstyrker på øen forhindrede den totale fiasko.
Tyskerne var foregangsland i brugen af faldskærmstropper og ikke mindst af svævefly, som ingen andre lande gjorde brug af på det her tidspunkt i krigshistorien.
Kreta er hidtil den eneste ø i krigshistorien, der alene er erobret fra luften ved hjælp af faldskærmstropper. 
Slaget er skildret i den britiske militærhistoriker Antony Beevors bog ”Kreta”. 
I udsendelsen medvirker major Niels Klingenberg Vistisen.

<p><div>Den 20. maj 1941 sprang en hel division tyske faldskærmstropper ud over den sydlige græske Middelhavsø Kreta, der på dette tidspunkt var forsvaret af britiske, australske, newzealandske og græske styrker. Tyskerne mødte meget hård modstand, hvilket kostede den hidtil så succesfulde tyske krigsmaskine uforholdsmæssigt meget blod, og kun en inkompetent ledelse af de allierede forsvarsstyrker på øen forhindrede den totale fiasko.</div><div><br></div><div>Tyskerne var foregangsland i brugen af faldskærmstropper og ikke mindst af svævefly, som ingen andre lande gjorde brug af på det her tidspunkt i krigshistorien.</div><div><br></div><div>Kreta er hidtil den eneste ø i krigshistorien, der alene er erobret fra luften ved hjælp af faldskærmstropper.&nbsp;</div><div><br></div><div>Slaget er skildret i den britiske militærhistoriker Antony Beevors bog ”Kreta”.&nbsp;</div><div><br></div><div>I udsendelsen medvirker major Niels Klingenberg Vistisen.</div><p><a href="http://arkiv.radio24syv.dk/photo/53168267/slaget-om-kreta-1941"></a></p>

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie 

<p>Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie </p>

Hitlers Æselører

Det er snart 75 år siden at Danmark blev befriet den 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende.

Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød.

Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Radio24syv har siden 2015 også givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder  med programrækken “Hitlers Æselører” beværtet af Jarl Cordua – der også er medvært på debatprogrammet “Cordua & Steno”.

I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog  om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt om det er besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie.

Slaget om Kreta 1941

”Der var krig den morgen”, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers Æselører. Vi taler om hans bog ”Firetimerskrigen – den 9. april i Sønderjylland.

11 danske soldater og ca. en håndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med træfninger langs forsvarslinjerne lige nord for grænsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre grænsegendarmer blev også dræbt sammen med fire civile, mens 60 blev sårede.

I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog hårdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske militære ledelses plan aldrig holdt, og vi ser også på, hvordan dele af det tyske mindretal i Sønderjylland optrådte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal.

<p>&rdquo;Der var krig den morgen&rdquo;, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers &AElig;sel&oslash;rer. Vi taler om hans bog &rdquo;Firetimerskrigen &ndash; den 9. april i S&oslash;nderjylland.</p>
<p>11 danske soldater og ca. en h&aring;ndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med tr&aelig;fninger langs forsvarslinjerne lige nord for gr&aelig;nsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre gr&aelig;nsegendarmer blev ogs&aring; dr&aelig;bt sammen med fire civile, mens 60 blev s&aring;rede.</p>
<p>I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog h&aring;rdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske milit&aelig;re ledelses plan aldrig holdt, og vi ser ogs&aring; p&aring;, hvordan dele af det tyske mindretal i S&oslash;nderjylland optr&aring;dte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal.</p>

Krigen i Sønderjylland 9. april 1940

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafhængige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forhåbninger, de mon havde til krigens gang.

Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigsårene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overhørte i sporvogne, på gadehjørner og i personlige samtaler.

En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, så den ikke fremstod fuldstændig utroværdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med.

I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen ”Det Tredje Riges øjne og øren” beskriver rapporternes særdeles interessante og i blandt overraskende indhold.

<p>Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafh&aelig;ngige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forh&aring;bninger, de mon havde til krigens gang.</p>
<p>Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigs&aring;rene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overh&oslash;rte i sporvogne, p&aring; gadehj&oslash;rner og i personlige samtaler.</p>
<p>En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, s&aring; den ikke fremstod fuldst&aelig;ndig utrov&aelig;rdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med.</p>
<p>I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen &rdquo;Det Tredje Riges &oslash;jne og &oslash;ren&rdquo; beskriver rapporternes s&aelig;rdeles interessante og i blandt overraskende indhold.</p>

Hvad mente tyskerne under krigen?

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942.  De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig.

Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre.

Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten.

1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder.

I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger på deres tidligere roste værk ”Under Hagekors og Dannebrog” fra 1998.

I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.

<p>Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at g&oslash;re tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942.&nbsp;&nbsp;De danske frivillige kom b&aring;de f&oslash;r, men ogs&aring; siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat p&aring; &Oslash;stfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig.</p>
<p>Tjenesten i SS indebar ogs&aring;, at de frivillige stod til r&aring;dighed for medvirken til partisanbek&aelig;mpelse p&aring; Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre.</p>
<p>Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt st&oslash;ttede de danske soldater p&aring; &oslash;stfronten.</p>
<p>1500 tysksindede danskere i S&oslash;nderjylland meldte sig ogs&aring; frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at g&oslash;re tjeneste i den tyske v&aelig;rnemagts enheder.</p>
<p>I en ny bog &rdquo;Nazismens Danske Soldater&rdquo; fort&aelig;ller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger p&aring; deres tidligere roste v&aelig;rk &rdquo;Under Hagekors og Dannebrog&rdquo; fra 1998.</p>
<p>I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.</p>

Slaget om Kreta 1941

Hitlers Æselører

In 1 playlist(s)

Hitlers Æselører

Social links

Follow podcast

Recent clips