Polakkernes opstand i Warszawa mod den tyske besættelsesmagt varede i 63 dage fra 1. august 1944 og indtil modstandsfolkene nedlagde våbnene den 2. oktober. Opstanden blev det største oprør mod tysk overmagt i det besatte Europa under Anden Verdenskrig. Opstanden har fået mytisk karakter, og er for nutidens Polen en vigtig national fortælling om tapre kæmpende polske patrioter. Noget enestående fik de overlevende ved opstandens ophør hidtil usete rettigheder af nazisterne, da de opnåede status som allierede krigsfanger og dermed undgik øjeblikkelig henrettelse.

Historien om opstanden handler dog i særlig grad også om det politiske spil, der undervejs foregik mellem de allierede magter og den polske eksilregering i London, hvor den sovjetiske diktator Josef Stalin - dengang og siden - blev beskyldt for et kynisk magtspil, hvor han længe lod Den Røde Hær stå passivt nær Warszawa og dermed undlod at komme opstanden til undsætning. Formentlig var hans motiv at lade tyskerne nedkæmpe den polske hjemmehær i Warszawa, så han senere selv slap for at afvæbne den, når Den Røde Hær med tiden erobrede den polske hovedstad.

Historien om opstanden og det politiske spil mellem de allierede magter er blandt andet beskrevet i bogen ”Rising 44” (opstand 44) af den britiske historieprofessor Norman Davies. I programmet medvirker historiker Steen Andersen, der er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.