Omkring 400 danskere blev i årene fra 1943 og frem til nogle dage efter befrielsen i maj 1945  likvideret af modstandsbevægelsen. Fra begyndelsen var drabene omdiskuterede og skabte stor debat. Modstandsbevægelsens egne folk selv gjorde i årene efter krigen alt for, at drabene nogensinde blev opklaret af politiet. Det skete til stor frustration fra de likvideredes pårørende, der ikke kunne få noget nærmere at vide, hvorfor deres kære skulle dø. Modstandsbevægelsens repræsentanter som Frode Jakobsen hævdede, at drabene i næsten alle tilfælde var ”en krigshandling” med det formål at forsvare modstandsbevægelsen mod stikkere, der angav sabotører til det tyske politi Gestapo. Derfor måtte de efterladte og det genetablerede retssamfund sidenhen acceptere, at der ikke skete nogen efterforskning fra myndighedernes side. Men hvem gav egentlig ordre til drabene? Blev der foretaget forudgående undersøgelser før dødsdommene blev udstedt eller tog de enkelte modstandsfolk selv beslutning om, hvem som skulle dø? Fandtes der i øvrigt andre motiver end modstandskamp, når nogen måtte lade livet? Disse centrale spørgsmål behandlede forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen i sin bog ”Efter Drabet” for 20 år siden, hvor han også nåede at få interview med nogle af de overlevende centrale modstandsfolk, der var med til at foretage likvideringerne. Peter Øvig Knudsen er gæst i denne udgave af Hitlers Æselører.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Omkring 400 danskere blev i &aring;rene fra 1943 og frem til nogle dage efter befrielsen i maj 1945&nbsp;&nbsp;likvideret af modstandsbev&aelig;gelsen. Fra begyndelsen var drabene omdiskuterede og skabte stor debat. Modstandsbev&aelig;gelsens egne folk selv gjorde i &aring;rene efter krigen alt for, at drabene nogensinde blev opklaret af politiet. Det skete til stor frustration fra de likvideredes p&aring;r&oslash;rende, der ikke kunne f&aring; noget n&aelig;rmere at vide, hvorfor deres k&aelig;re skulle d&oslash;. Modstandsbev&aelig;gelsens repr&aelig;sentanter som Frode Jakobsen h&aelig;vdede, at drabene i n&aelig;sten alle tilf&aelig;lde var &rdquo;en krigshandling&rdquo; med det form&aring;l at forsvare modstandsbev&aelig;gelsen mod stikkere, der angav sabot&oslash;rer til det tyske politi Gestapo. Derfor m&aring;tte de efterladte og det genetablerede retssamfund sidenhen acceptere, at der ikke skete nogen efterforskning fra myndighedernes side. Men hvem gav egentlig ordre til drabene? Blev der foretaget forudg&aring;ende unders&oslash;gelser f&oslash;r d&oslash;dsdommene blev udstedt eller tog de enkelte modstandsfolk selv beslutning om, hvem som skulle d&oslash;? Fandtes der i &oslash;vrigt andre motiver end modstandskamp, n&aring;r nogen m&aring;tte lade livet? Disse centrale sp&oslash;rgsm&aring;l behandlede forfatteren og journalisten Peter &Oslash;vig Knudsen i sin bog &rdquo;Efter Drabet&rdquo; for 20 &aring;r siden, hvor han ogs&aring; n&aring;ede at f&aring; interview med nogle af de overlevende centrale modstandsfolk, der var med til at foretage likvideringerne. Peter &Oslash;vig Knudsen er g&aelig;st i denne udgave af Hitlers &AElig;sel&oslash;rer.See <a href="https://omnystudio.com/listener">omnystudio.com/listener</a> for privacy information.

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie 

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Det er snart 75 år siden at Danmark blev befriet den 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende.

Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød.

Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Radio24syv har siden 2015 også givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder  med programrækken “Hitlers Æselører” beværtet af Jarl Cordua – der også er medvært på debatprogrammet “Cordua & Steno”.

I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog  om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt om det er besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie.