Under krigen sad 8000 danskere fængslet i to fangelejre i Danmark, der var en del af tyskernes berygtede KZ-lejrsystem i hele det besatte Europa. Den første lejr, Horserødlejren i Nordsjælland, var egentlig oprettet af danske myndigheder tidligt i krigen til blandt andet fra 1941 at huse arresterede danske kommunister. Lejren blev dog først overtaget af det tyske sikkerhedspoliti Gestapo i forbindelse med at samarbejdspolitikken mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering brød sammen den 29. august 1943. Et års tid efter blev lejren dog ”omplantet” til Frøslevlejren i Sønderjylland, der blev anlagt lige nord for den tyske grænse, hvor især mange arresterede modstandsfolk blev indsat. Fælles for de to lejre er, at de i for tyske lejre i Europa var ganske enestående, når det kom til ordentlige forhold med rigelig kost til fangerne og fraværet af mishandling og hårdt straffearbejde.

Alligevel var opholdet ikke uden risiko. Fangerne kunne risikere at blive sendt til KZ-lejre i Tyskland. Der var dog også eksempler på, at danskere havde held til at flygte fra lejren.

I programmet medvirker historiker, forsker og forfatter Henrik Skov Kristensen, der indtil 2021 var Frøslevlejrens mangeårige museumschef. Han har studeret det øvrigt sjældent bevarede og komplette materiale fra den tyske lejrledelse i Frøslev for at kunne beskrive forholdene i Frøslevlejren og har gennem sit arbejde talt med mange af fangerne, mens tid var.

I 2021 udgav Skov Kristensen bogen ”Gestapos Fangelejre i Danmark” med undertitlen ”Horserød 1943-44 og Frøslev 1944-45”.

Under krigen sad 8000 danskere f&aelig;ngslet i to fangelejre i Danmark, der var en del af tyskernes berygtede KZ-lejrsystem i hele det besatte Europa. Den f&oslash;rste lejr, Horser&oslash;dlejren i Nordsj&aelig;lland, var egentlig oprettet af danske myndigheder tidligt i krigen til blandt andet fra 1941 at huse arresterede danske kommunister. Lejren blev dog f&oslash;rst overtaget af det tyske sikkerhedspoliti Gestapo i forbindelse med at samarbejdspolitikken mellem den tyske bes&aelig;ttelsesmagt og den danske regering br&oslash;d sammen den 29. august 1943. Et &aring;rs tid efter blev lejren dog &rdquo;omplantet&rdquo; til Fr&oslash;slevlejren i S&oslash;nderjylland, der blev anlagt lige nord for den tyske gr&aelig;nse, hvor is&aelig;r mange arresterede modstandsfolk blev indsat. F&aelig;lles for de to lejre er, at de i for tyske lejre i Europa var ganske enest&aring;ende, n&aring;r det kom til ordentlige forhold med rigelig kost til fangerne og frav&aelig;ret af mishandling og h&aring;rdt straffearbejde.
Alligevel var opholdet ikke uden risiko. Fangerne kunne risikere at blive sendt til KZ-lejre i Tyskland. Der var dog ogs&aring; eksempler p&aring;, at danskere havde held til at flygte fra lejren.
I programmet medvirker historiker, forsker og forfatter Henrik Skov Kristensen, der indtil 2021 var Fr&oslash;slevlejrens mange&aring;rige museumschef. Han har studeret det &oslash;vrigt sj&aelig;ldent bevarede og komplette materiale fra den tyske lejrledelse i Fr&oslash;slev for at kunne beskrive forholdene i Fr&oslash;slevlejren og har gennem sit arbejde talt med mange af fangerne, mens tid var.
I 2021 udgav Skov Kristensen bogen &rdquo;Gestapos Fangelejre i Danmark&rdquo; med undertitlen &rdquo;Horser&oslash;d 1943-44 og Fr&oslash;slev 1944-45&rdquo;.

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie 

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Det er snart 75 år siden at Danmark blev befriet den 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende.

Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød.

Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Radio24syv har siden 2015 også givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder  med programrækken “Hitlers Æselører” beværtet af Jarl Cordua – der også er medvært på debatprogrammet “Cordua & Steno”.

I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog  om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt om det er besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie.

Advertisement