I 1930’ernes København opstod en lille, men særdeles synlig fanatisk nazistisk bevægelse under den karismatiske unge officer Wilfred Petersens lederskab, som stod i kraftig opposition til det langt større danske nazistparti DNSAP under ledelse af Frits Clausen. Under kampråbet ”Følg Wilfred” udførte Wilfred Petersens politiske sekt gadevold, grov kriminalitet og overfald på politiske modstandere samt på danske jøder. I hans Dansk Socialistisk Parti trivedes en stadig mere radikaliseret politisk subkultur, der tiltrak fattige og ofte rodløse arbejdsløse unge, som brugte partiets kontorer som varmestue og herberg, når de ikke agiterede for partifører Wilfred eller solgte den berygtede partiavis ”Stormen” på gaden. Til trods for at Wilfred Petersen var imod den tyske besættelse af Danmark, så udviklede han og hans partifæller sig efterhånden til politiske gangstere, som endda blev selv tyskerne for meget, og det kom også til et retsopgør efter krigen. Flere af Wilfreds følgere gik desuden ind i Frikorps Danmark, mens enkelte andre som ”Lille-Jørgen” blev aktive i tyskernes terrorkorps og henrettet efter krigen.

I en ny bog ”Følg Wilfred” beretter ph.d. lektor i historie ved Roskilde Universitet, Claus Bundgård Christensen om Wilfred Petersens og hans partis betydning for den danske nazismes historie.