Den gule trøje - podcasten om GOG
En af Danmarks mest traditionsrige håndboldklubber ligger på Sydfyn med hjemmebane i Svendborg. GOG rummer alt fra verdensstjerner til frivilligt fæll…Den 26. januar 2010 gik GOG konkurs. Et af de mørkeste kapitler i klubbens historie kulminerede i skifteretten i Svendborg, mens GOGs store profil og landsholdsspiller Kasper Nielsen sad flere hundrede kilometer væk til EM i Østrig.
Journalist fra Fyens Stiftstidende, Nina Vibe Petersen, dækkede GOG tæt i årene op til konkursen. Hun fulgte økonomien, spillerne og klubben – og stod i Østrig sammen med en tydeligt berørt Kasper Nielsen, da beskeden om konkursen kom.
I afsnittet går vi tilbage til årene, hvor udgifterne voksede, gælden steg, spillerne gik ned i løn, og klubben alligevel forsøgte at holde fast i de sportslige ambitioner.
Hvorfor blev der ikke trukket i håndbremsen tidligere? Var Kasper Nielsen årsagen til, at det hele væltede den 26. januar? Hvorfor fik han skylden? Og var konkursen – trods alt – med til at skabe det GOG, vi kender i dag?
Nina fortæller også om dagen efter konkursen i Gudme og om den helt særlige kontrast til 2022, hvor hun igen stod tæt på GOG – denne gang da klubben efter 12 års kamp igen blev dansk mester.
Vært: Maria Thuesen
Podcasten udgives af Fyns Amts Avis og JFM Lyd – nye afsnit hver uge.



