EU-domstolen er korrupt. Denne ganske opsigtsvækkende kommentar kom fra den polske justitsminister Zbigniew Ziobro efter, at Polen har tabt en sag ved domstolen om det såkaldte ”disciplinær-kammer”, som regeringen har indført for lettere at kunne fyre dommere. Ved siden af har den polske regering også indført den såkaldte ”Tusk-lov”, der også får kritik fra både EU og USA. Vi taler med Polen-ekspert Michael Hardenfeldt.
Justitsminister Tesfaye varsler nu et opgør med skærmtid i landets daginstitutioner så barndommen ikke spildes på nettet, men vil det hjælpe? Og hvad blev der af regeringens varslede tillid til de lokale medarbejdere? Debat mellem børneordførerne for Socialdemokratiet Astrid Krag og for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.
Læreruddannelsen er blevet karakterløs, og de kloge hoveder vælger den fra, fordi de ikke orker at være omgivet af lave ambitioner og middelmådig arbejdsmoral. Sådan skriver en ung lærer, Martin Sidney Langdal Topf i et debatindlæg i Politiken, hvor han giver en forringet læreruddannelse sin del af skylden for Folkeskolens krise. Vi taler med ham.