Cordua & StenoCordua & Steno

Time 2: Bureaukrati og krig forhindrer ukrainske patienters behandling i Danmark, turistbranchen skriger på mere udenlandsk arbejdskraft og Belarus’ forsøg på at undgå krigen

View descriptionShare

Danmark har tilbudt Ukraine 200 sengepladser i sundhedsvæsnet til syge og skadede ukrainske soldater og civile, der har brug for det. Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke for nyligt. Det er dog ikke
gået så let, og det skyldes ikke kun krigen. En gruppe læger, som kalder sig ”Jutlandia-Initiativet” peger nu på en række problemer med bureaukratiske forhindringer især i Ukraine, der gør, at næsten ingen ukrainere er blevet behandlet. De har selv forsøgt at få skabt en konkret løsning med transport af ukrainerne til Danmark. De oplever dog en manglende politisk forståelse blandt andet fra Sundhedsministeriet. Hvad er problemerne og kan de løses? Debat mellem to repræsentanter fra Jutlandia-Initiativet og sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).
 
Landets hoteller og restauranter skriger på arbejdskraft. Der er værelser, der ikke bliver benyttet og borde, der ikke kan serveres af mangel på personale. Turistbranchen har foreslået at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, så flere kan levere den nødvendige arbejdskraft. Hvad mener politikerne? Vi tager debatten med SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen og de konservatives finansordfører Rasmus Jarlov.

Belarus’ diktator Alexander Lukasjenko har hidtil holdt sig ude af krigen med Ukraine. Men med tiden bliver hans land trukket længere ind i Ruslands krig blandt andet ved at levere udstyr, materiel og våben til russerne. For nyligt sendte eneherskeren nogle tropper mod den polske grænse for at dæmme op for et påstået NATO-angreb. Vi får en status fra Belarus-kenderen Jonathan Schacht Halling Nielsen.

 

  • Facebook
  • Twitter
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

  1. Cordua & Steno

    1,228 clip(s)

Cordua & Steno

Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes poltiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 1,228 clip(s)