Cordua & StenoCordua & Steno

Time 1: Inflationstsunamien ruller ind over Danmark og Ølgate i UK

View descriptionShare

Vi oplever de højeste prisstigninger i Danmark med 6,7 pct. i april måned, men det er slet ikke slut endnu. En inflationstsunami ruller ind over Danmark. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie forklarer, hvad vi alle har i vente.

 

Finansminister Nicolai Wammen har måttet opgive at finansiere ældrechecken ved at tage pengene af kassen. Nu skal regeringens løfte blandes ind i forhandlingerne om Grøn Skattereform, men det kan Wammen glemme alt om, siger Venstres formand. Vi dykker ned i ugen i dansk politik, valgkampen forud for folkeafstemningen 1. juni er kommet op i gear. Vi skal også finde en modtager af Ugens Fidusbamse.

 

Kommunalvalget i UK blev en gevaldig øretæve til det konservative regeringsparti, som lider under kritikken af premierminister Boris Johnson for at have overtrådt reglerne under Corona-nedlukningen, hvor der blev festet igennem på regeringskontorerne. En sag, der kendes som ”Partygate”. Oppositionspartiet Labours leder Keir Starmer har længe krævet Johnsons afgang, men er nu selv rendt ind i en sag – ”beergate” – hvor han anklages for at have overtrådt de samme regler, da han drak øl på en pub. Starmer lover nu, at får han en bøde, så går han af som Labour-leder. Peter James Stark er i studiet for en analyse af britisk politik netop nu.

  • Facebook
  • Twitter
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

  1. Cordua & Steno

    1,228 clip(s)

Cordua & Steno

Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes poltiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 1,228 clip(s)