Hvis det ender med en krig med Kina om herredømmet over Taiwan, så vil den konflikt få langt større effekt på danskernes liv end krigen i Ukraine. Hvis Kina får held med at erobre Taiwan, så vil det nemlig ikke kun gå ud over de 23 millioner taiwaneres, men også hele den vestlige verden. Det mener den tidligere diplomat og nu forfatter Jonas Parello-Plesner, der er aktuel med bogen ”Kampen om Taiwan”. OECD, IMF, Verdensbanken og den franske økonom Thomas Piketty har længe hævdet, at stigende global konkurrence, hvor multinationale firmaer placerer job i lande med lave lønninger, fører til, at lønmodtagere i de rigere lande får en mindre del af samfundskagen. Lavtlønnede, men også middelklassen oplever stagnerende eller endda faldende indkomster. Dvs. de rigeste har fået en endnu større del af kagen. Men sandheden er mere nuanceret end som så. Det forklarer den danske økonom Sigurd Næss-Schmidt, der er aktuel med bogen ”Reaping the Benefits of Globalisation and the Welfare State”, der til dansk kan oversættes med ”Udbyttet af globaliseringens og velfærdsstatens gavnlige effekter”. Der sker fortsat et pres fra økonomiske flygtninge fra lande i Mellemøsten og Afrika, der vil til Europa og Danmark. Hvad gør udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad sig af tanker om det, og har regeringen nye initiativer på vej? Hvornår kommer det lovede nye asylsystem, der fremgår af regeringsgrundlaget? Hvordan går det i øvrigt med det bebudede opgør med skøre regler på udlændingeområdet? Hvordan går det med at sende udviste asylansøgere hjem? Vi spørger ministeren.

Produktionen af oksekød er meget klimabelastende, lød det forleden fra den grønne tænketank Concito. Straks kommer reaktionen nu fra blandt andet regeringspartiet Venstre, som erklærer sig åben for at indføre en klimaafgift på oksekød. Debat i studiet mellem Jan E. Jørgensen, Venstre og Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær, der er imod en kødafgift. Vi skal vende ugen i dansk politik og forsøge at finde den allersidste modtager af Ugens Fidusbamse. Mange unge mistrives i disse år, viser undersøgelser. Hvorfor? Sognepræst Katrine Lilleør mener at pilen peger på forældrene, fordi de lyver for børnene, der vokser op i et gigantisk hykleri, hvor forældrene åbenlyst udtrykker deres behov for tid væk fra børnene, samtidig med at de overøser dem med kærlighedserklæringer.

SVM-Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden styres på i dag. Frisættelse af især de mange kommunale medarbejdere lyder umiddelbart som en forjættende idé, men er der egentlig enighed om, hvad "frisættelse" betyder? Tidl. kommunaldirektør Christine Brochdorf mener, at der mangler en samlet fælles forståelse af begrebet og forudser at mange bliver skuffet, når de opdager at frisættelse betyder noget andet end det, de troede. Det har været en forrygende uge i dansk politik med præsident Zelinskyjs besøg i Folketinget, Ellemanns rokade og skifte på ordførerposten i Enhedslisten. Endelig giver Lars Von Trier Putins propaganda-maskine en hjælpende hånd. Vi taler om det hele, mens vi funderer over, hvem der skal have Ugens Fidusbamse.

Cowboybukser skal vejes, så der kan betales afgift af de klimabelastende tekstiler. Det er ét af flere forslag, som de radikale er spillet ud med i et ny "ambitiøs, grøn afgiftsreform" med fokus på at nedsætte klimabelastningen. Vi har den radikale leder Martin Lidegaard med i studiet for at uddybe de radikale forslag. Der lyder ny kritik af de konservatives profil blandt andet fra Berlingskes redaktør Tom Jensen, der ellers mener, at tiden faktisk kalder på et stærkt konservativt svar, idet han peger på det kulturopgør, der foregår mellem kræfter, som kræver en opløsning af eksisterende normer og værdier og dem, der ønsker at værne om grundlæggende værdier og normer. Men de konservative vil ikke indtage denne plads, mener Jensen. Vi tager debatten med ham og parties politiske ordfører Mette Abildgaard. Henrik Dahl udtrykker nu en skarp kritik af Moderaternes udenrigspolitik, hvor man ifølge LA-politikeren skal til at "handle med diktaturstater" mv. Dahl ser Moderaterne som partiet, der artikulerer den politisk-økonomiske elite (PØE)'s verdensforståelse. En verdensforståelse, der har taget fejl i årtier og i øvrigt også årsag til, at den vestlige verden tabte freden efter den kolde krig på gulvet. Debat mellem Henrik Dahl og Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen.

I Ukraine raser krigen fortsat. En sommeroffensiv er blevet iværksat, men har Ukraine fået noget ud den? Består koalitionen bag Ukraine stadigvæk, og er der tegn på vaklen i geledderne på russisk side? Vi får en analyse af senioranalytiker Jakob Kaarsbo, Tænketanken Europa. Vi har lovbestemmelser i Danmark, der strengt dikterer, at ethvert indgreb i borgernes frihedsrettigheder skal være proportionalt – altså at der skal være en rimelig sammenhæng mellem de data, der indsamles og opbevares om borgeren og det udbytte, vi som samfund får ud af at krænke borgerens ret til et privatliv ved at indsamle disse data. Men proportionalitetsprincippet har vi for længst forladt, når det gælder overvågning af borgerne. Det mener Martin Sibast Laugesen, civilingeniør og Europa-Parlamentskandidat for Liberal Alliance, der er gæst i studiet. I det sydamerikanske land Ecuador blev en præsidentkandidat for nyligt skudt, og i det hele taget er volden på vej op i landet. Hvad skyldes det? Vi spørger vores Sydamerika-kender Niels Westy, der også giver en analyse af en ny succesfuld argentinsk præsidentkandidat, der bliver sammenlignet med Donald Trump.

Det er åbenbart ikke alle, der trives med at være pensionister. En del mistrives faktisk, viser et nyt studie. I en tid, hvor samfundet savner arbejdskraft, ligger det derfor lige for at indrette arbejdsmarkedet mere fleksibelt, så flere seniorer får mere trivsel i alderdommen, mens virksomhederne og velfærdssektoren får flere af de hænder, de skriger på? Vi tager debatten med direktøren for Aktive Seniorer, Palle Smed og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen. Russiske rubler bløder og i Kina vælter de økonomiske skeletter ud af skabet. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie er i studiet for en analyse. Det er sommergruppemødernes tid i dansk politik. Vi følger op på det hele og forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.

”Koran-krisen har fået regeringen og dens støtter til at famle efter argumenter, der kan retfærdiggøre det annoncerede forbud mod koranafbrændinger. Helt centralt i det retoriske arsenal er en dolkestødslegende om, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017 er skyld i hele miseren”. Det skrev Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia og Jakob v. H. Holtermann, lektor ved Københavns Universitet i en kronik i Berlingske, hvor man angriber regeringen for at tegne et uhæderligt billede af situationen om, at Danmark skulle stå isoleret mht. ikke at forbyde blasfemiske handlinger som Koran-afbrændinger. Debat mellem Jakob Holtermann og MF Jan E. Jørgensen, Venstre, medlem af Folketingets Retsudvalg. Det tyske højreparti AfD stormer fortsat frem og har nu overhalet regeringspartiet Socialdemokratiet i meningsmålingerne. Man har store forhåbninger ved næste års Europa-parlamentsvalg, hvor tonen skærpes fra EU-skepsis til EU-exit-holdninger. Hvad er årsagen til AfDs seneste succes? Vi spørger Weekendavisens Tysklandskorrespondent Jesper Vind. Beboerne på Christiania blokerer nu Pusherstreet på Fristaden, da man er trætte af de kriminelle hashhandlere og den vold, der følger med. Hvad mener Københavns Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), der bør ske med Christiania i den nuværende situation? Kan og vil hun hjælpe beboerne?

Uddannelses- & Forskningsminister Christina Egelund (M) fik i juni forhandlet et smalt forlig om universiteterne på plads, der dog møder heftig kritik mange steder. Hvad håber ministeren, der vil ske herfra med universiteterne og hvilke andre idéer, ser hun gerne gennemført? Egelund er gæst i programmet. Krige trumfer klimaet, så krigen i Ukraine lige nu løber med ressourcerne, der ellers skulle gå til klimainvesteringerne. Det ved alle og ikke mindst Kinas præsident, Xi Jinping. Derfor burde han tvinge Putin til at standse sin krig. Det gør Xi bare ikke, konstaterer tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Men hvad kan Vesten gøre? Vi taler med Per Stig Møller.

For nyligt landede SVM-regeringen et nyt medieforlig, der introducerede en ny streamingsafgift på film- og serieudbydere. Hvorfor er en ny afgift nødvendig, og hvad gemmer der sig i medieforliget, som kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) står bag sammen med et flertal i Folketinget. Hvordan ser ministeren på den fremtidige kulturstøtte? Hvordan vil han eventuelt hjælpe dansk sprog og musik?  Engel-Schmidt er gæst i programmet. Nu er det alligevel ikke ulovligt at hejse andre flag end Dannebrog. Det fandt Højesteret ud af i sidste uge. Dermed har vi åbnet for en undergravning af den danske samhørighed, mener den konservative forfatter og debattør Christian Egander Skov, der frygter, at det det i et samfund, som bliver stadig mere multikulturelt og individualiseret, kan ende med, at der ”går Beirut i flagstangen.” Direktør Martin Ågerup fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, der normalt er glad for færre forbud, er slet ikke på samme måde bekymret. Debat i studiet. Vi gennemgår også ugens vigtige begivenheder i dansk politik. To nye forlig er landet på postområdet og når det gælder de videregående uddannelser. I oppositionen har der åbenbaret sig en spektakulær sag om en liter komælk på Alternativets stand under Folkemødet, som nu bringer sindede i kog. Vi skal også uddele sæsonens sidste sommerfidusbamse til en værdig modtager.

Eksport og samhandel med Tyskland og Storbritannien vejer fortsat tungt i dansk økonomi. Desværre er der flere tegn på, at fremtiden økonomisk tegner virkelig skidt for de to lande. Sådan lyder analysen fra Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie. Sommerpausen står for døren! Derfor er tiden kommet, hvor vi har bedt en politisk iagttager komme forbi studiet og egenhændigt uddele Cordua & Stenos Sommerfidusbamse til en folketingspolitiker, der i den ny afsluttede Folketingssæson har gjort det bedre end alle de andre. I år har Weekendavisens politiske redaktør Arne Hardis fornøjelsen.

Vi får SVM-regeringens klimaminister Lars Aagaard (M) på besøg til et interview om regeringens initiativer for at nedbringe Danmarks klimabelastning og sikre fremtidens behov for mere og grønnere energi. Indimellem kommenterer vi også ugens gang i dansk politik og forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse. En række borgerlige stemmer har taget initiativ til en ny uafhængig værdipolitiske tænketank ”Prospekt”, der blandt andet vil kaste sig over emner som aktiv dødshjælp og unges mistrivsel. Vi taler med en af initiativtagerne, Morten Bangsgaard, der er tidligere generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

Danmark opdeles i et demokratisk A- og B-hold, vurderer valgforsker og professor i statskundskab, Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet. Hans analyse viser, at en det en særlig afgrænset, men stor gruppe af danskere, der i stigende grad vælger demokratiet fra. EU-kommissionen lægger op til en hårdere kurs overfor Kina. Tirsdag skrev to analytikere fra Tænketanken Europa i en kronik i Børsen, at EU fremover vil have lov at vurdere, om europæiske virksomheder sætter kontinentets sikkerhed på spil, når disse etablerer forsyningskæder i f.eks. Kina. EU skal have mulighed for at forbyde virksomheders outsourcing, hvis det ses som en trussel mod Europas sikkerhed. Derudover pønser Kommissionen bl.a. på at indføre ny screening af udenlandske opkøb i EU. Vi får en af kronikkens forfattere, analytiker Rasmus Egmont Foss, i studiet. På Folkemødet erklærede statsminister Mette Frederiksen sig som tilhænger af ”aktiv dødshjælp”. »Det handler om værdighed i den sidste tid i livet” sagde hun, men understregede samtidigt, at regeringen ikke har et lovforslag om det på vej. Venstres Jan E. Jørgensen er også af tilhænger af idéen, der dog møder modstand fra borgerlig debattør og sognepræst Marie Høgh, der er med på telefon fra Thorsminde.

Statistikken taler sit klare sprog: Medlemstallet til Folketinget faldt i 2022 over hele landet til 72 pct., men mest i København til 54 pct., hvor medlemmer af folkekirken spås at udgøre et mindretal om fem år. Kan eller bør man politisk gøre noget for at vende udviklingen? Vi spørger kirkeordførerne Kim Aas, Socialdemokratiet med på en telefon fra Folkemødet og Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne Økonomisk ulighed mellem mennesker viser sig i sygdomme herunder kroniske sygdomme, når for eksempel mænd med de laveste indkomster lever cirka ti år kortere end mænd med høj indkomst. Og denne ulighed vokser. Derfor er blandt andet Dansk Erhverv blandt de organisationer, der i en kronik er kommet med en række konkrete anbefalinger til Sundhedsminister Sophie Løhde. Vi taler med Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef for Dansk Erhverv. Ukraine har fået gang i sin modoffensiv. Søndag blev en god dag, hvor mange landsbyer blev befriet, men hvad ved vi egentlig om Ukraines strategi herfra? Og hvad er reaktionen i Moskva på de indledende ukrainske sejre? Vi taler med lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.

Åh nej! Nu gik det ellers lige så godt for dansk økonomi! Jesper Pedersen, der er seniorøkonom i investeringsfirmaet Formuepleje er ikke i tvivl om, at festen snart er forbi, og at en økonomisk nedtur venter med stigende arbejdsløshed og tab af velfærd for husholdningerne og tab af produktion for virksomhederne. Hvorfor rammer denne recession os nu? Pedersen er gæst i studiet. Det er kl. 10.05 i Cordua & Steno på Berlingske, og programmet kan høres live via www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno eller www.facebook.com/corduaogsteno Der er Folkemøde på Bornholm, men der sker også andet i dansk politik. Vi samler op på begivenhederne og forsøger at finde en modtager af Ugens Fidusbamse. Vi er ved at gøre selvskade på det danske demokrati, mener Per Stig Møller. Der må simpelthen skabes en ny struktur, der tvinger regering og folketing til at tænke, lytte og forhindre fejl, før de lovgiver. Derfor bevarer så mange lande det andetkammer, som Danmark afskaffede i 1953. Der er ikke andet at gøre end at genopfinde et andetkammer. Vi taler med Per Stig Møller.

EU-domstolen er korrupt. Denne ganske opsigtsvækkende kommentar kom fra den polske justitsminister Zbigniew Ziobro efter, at Polen har tabt en sag ved domstolen om det såkaldte ”disciplinær-kammer”, som regeringen har indført for lettere at kunne fyre dommere. Ved siden af har den polske regering også indført den såkaldte ”Tusk-lov”, der også får kritik fra både EU og USA. Vi taler med Polen-ekspert Michael Hardenfeldt. Justitsminister Tesfaye varsler nu et opgør med skærmtid i landets daginstitutioner så barndommen ikke spildes på nettet, men vil det hjælpe? Og hvad blev der af regeringens varslede tillid til de lokale medarbejdere? Debat mellem børneordførerne for Socialdemokratiet Astrid Krag og for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen. Læreruddannelsen er blevet karakterløs, og de kloge hoveder vælger den fra, fordi de ikke orker at være omgivet af lave ambitioner og middelmådig arbejdsmoral. Sådan skriver en ung lærer, Martin Sidney Langdal Topf i et debatindlæg i Politiken, hvor han giver en forringet læreruddannelse sin del af skylden for Folkeskolens krise. Vi taler med ham.

Liberal politik bør ikke kun handle om topskat og billige biler. Faktisk er den værste fattigdom i Danmark den åndelige. Det og meget mere, mener LA’s formand Alex Vanopslagh, der er aktuel med en ny bog ”Vejen til Ansvar”, hvor han beskriver sit politiske idégrundlag, der bygger på Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer. Vanopslagh er gæst i studiet. Hvordan ser regeringen ud hvis Mette Frederiksen bliver NATO-generalsekretær? Ellemann er i knibe i sagen med artilleriudbud. Og så rister vi en rune over programmets mangeårige flittige gæst CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, som Steno både drillende og kærligt kaldte for ”ildvandsøkonomen”. Endelig skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse. Store områder i det sydlige Ukraine er nu blevet oversvømmet efter, at en dæmning er blevet sprængt ved Dnepr-floden. Meget peger på, at russerne har ansvaret for sprængningen, der har udløst en katastrofe for mennesker og dyreliv.  Forinden havde der flere tegn på, at Ukraine var i gang med iværksættelse af en offensiv. Vi får en analyse af senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.

Spanien skal til parlamentsvalg den 23. juli - fem måneder før tid. Den socialistiske regering under ledelse af Pedro Sanchez står ifølge meningsmålingerne til at tabe magten til den konservative opposition. Vi får en analyse af Spanien-kender Morten Heiberg, professor ved Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet Regeringen har i denne uge lanceret et forsvarsudspil på 143 mia. kr., fjernet partistøtte til de helt små partier og lavet en stor aftale om havvindmøller. K har smidt Pernille Weiss på porten som EP-spidskandidat, og spekulationerne om Mette Frederiksens fremtid som statsminister tager til. Vi taler om det hele og prøver at finde en modtager af Ugens Fidusbamse. Det går alt for hurtigt i dansk politik. Politikerne bliver stressede og lovgivningens kvalitet lider under det. Det er bare nogle af flere pointer, som Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister (V) og nuværende branchedirektør i DI i en ny bog med titlen ”Lad det gå langsomt”, som udkom i denne uge. Lauritzen er gæst i studiet, og han foreslår også, at man smider pressen ud af Christiansborg og hæver spærregrænsen til fire procent.

Skal man have lov at købe sig til et statsborgerskab i EU? Igennem de sidste ti år har EU-lande udstedt 6.000 ”gyldne pas” og 100.000 opholdstilladelser mod betaling. Det vil Kira Marie Peter-Hansen MEP (SF) have et opgør med, men flere EU-lande er imod. Spanien udsteder stadig ”gyldne pas” til russere. Vi taler med SF-politikeren. Behovet for en afklaring af rigsfællesskabets fremtid er stigende. Hvad skal det fremtidige indbyrdes forhold være mellem Danmark og Grønland? Vi spørger Grønlandsordførerne Karsten Hønge, SF og Michael Aastrup Jensen, Venstre. Aldrig har den offentlige økonomi været bedre. Statskassen bugner, og råderummet for politikerne er pludselig blevet endnu større end forventet. Alligevel er der en slange i paradiset. Vi får en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.

For et halvt år siden var Danmark på vej i krise. Vi måtte af med Store Bededag. Nu bruger man fem milliarder kr. på sundhedsvæsnet, samtidig med at statskassen fortsat bugner af penge. Og det er jo et problem for SVM, der blev dannet som en kriseregering. Det og meget andet i ugen, der gik i dansk politik, taler vi om, mens vi forsøger at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. De Grønnes dansk-talende leder Robert Habeck, ser ud til at være i krise. Analyse af seneste udvikling i tysk politik af Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør for Der Nordschleswiger. Abortspørgsmålet rører på sig igen her 50 år efter, at den frie abort blev indført i Danmark. Denne gang går diskussionen ud på, om man, som Enhedslisten og organisationen Sex og Samfund foreslår, bør hæve grænsen fra at kunne få abort fra 12. uge som i dag til i fremtiden fra 22. uge. Debat mellem Rosa Eriksen, Socialordfører for Moderaterne, der vil hæve grænsen til 18. uge og Mette Abildgaard familieordfører for Konservative, der ønsker at bevare abortgrænsen.

SVM-regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har netop barslet med en ny udenrigspolitisk strategi, der beskrives som ”pragmatisk idealisme”. Det var ikke længe, at den gamle strategi, formuleret af den socialdemokratiske forgænger, fik lov at leve. Hvordan stiller S sig til den nye strategi? Vi spørger Jesper Petersen, Socialdemokratiets udenrigsordfører.   For ikke længe siden hang Polen og Ungarn sammen som ærtehalm i europæisk politik. Sammen med de øvrige lande i Visegrad-gruppen var de blevet en ny magtfaktor i EU, mens gamle EU-lande så med skepsis på regeringernes stadigt mere autoritære politik i de to lande. Men siden Ukraine-krigen har landene indtaget forskellige holdninger i forhold til Rusland, og det er gået ud over forholdet, som bliver stadigt værre. Analyse af Journalist og forfatter Vibe Termansen. Er tiden kommet til, at politikerne bør regulere børns mobiltelefoni og brug af skærmtid? Erhvervsorganisationen DIs topchef forudså for nyligt, at vi er på vej mod en fremtid med mennesker uden harmoni og selvtillid i en aggressiv verden. Debat mellem Andreas Holbak Espersen, Digitaliseringspolitisk chef i DI og Frederik Vad, trivselsordfører, Socialdemokraterne.

Den årlige parade 9. maj på Den Røde Plads i Moskva blev en tam omgang. Russerne skændes indbyrdes, og der er sprækker i fronten ved Bakhmut. Er det russiske militær ved at krakelere? Hvor langt er vi fra en ukrainsk sommeroffensiv? Vi spørger senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa. Syrien er på vej tilbage til Den Arabiske Liga. Lykkes det nu diktatoren Bashar Al-Assad at bryde landets diplomatiske isolation siden borgerkrigen begyndte? Hvad er den politiske status i landet? Analyse af seniorforsker og Mellemøst-kender Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Et flertal i Københavns borgerrepræsentation vedtog i sidste uge et forslag, som udelukker Rockwool, ECCO samt andre virksomheder, der fortsat driver forretning i Rusland fra at deltage i kommunale udbud, men er det praktisk muligt? Debat i studiet mellem Jens-Kristian Lütken, beskæftigelsesborgmester i København (V), der stillede forslaget og Helle Bonnesen, MF og Medlem af Borgerrepræsentationen for de konservative som stemte imod.

Grønlandske politikere har i en kommission over længere tid arbejdet med et udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland, hvor den danske kongefamilie fremover ingen rolle får, så landet i stedet bliver en republik. Hvad er tankerne bag? Hvor lang tid er man fra at realisere planerne? Og kan udkastet allerede nu lægge skinner ud, der påvirker nutidens politik? Vi spørger journalist Martin Breum, der har fulgt arbejdet med den ny forfatning. Vi drøfter ugen i dansk politik og skal forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse. Dansk Folkeparti mener, at Danmark og Vesten bør indlede et opgør med Kina for brud på internationale regler og for ansvaret for tidens globale krise. Idéen får bred støtte i folketinget. Vi taler med Anders Vistisen medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti

For nylig gav tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en kronik sit bud på, hvordan konservatismen, som politisk ideologi giver mening i en dansk udenrigspolitik. For eksempel at små nationer må fremme det internationale retssamfund. Hvor der er lov og orden, beskytter loven den svage. Den stærke klarer sig fint uden. Vi taler med Per Stig Møller. Reformkommissionen er barslet med endnu et par forslag, der kan effektivisere uddannelsessystemet, sådan at flere unge får en ungdomsuddannelse og at der sker et skifte fra at mange unge går i gymnasiet til at flere prøver kræfter med erhvervsuddannelserne. Medlem af kommissionen professor i økonomi og prorektor ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen er i studiet for at fortælle, hvad der ligger bag forslagene. KLAR er en ny reformalliance i dansk politik bestående af Konservative, Liberal Alliance og de radikale. Man har allerede fået bremset regeringens tanker om at fjerne Seniorpensionsordningen, og senest foreslår man øget indvandring af arbejdskraft fra lande udenfor EU. Hvorfor er Martin Lidegaard gået med i denne alliance og hvad er det strategiske sigte med alliancen? Vi spørger Lidegaard, der kommer i studiet.

”Engang troede vi på fremtiden – Hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os”, er en ny bog af skribent på Weekendavisen Christian Bennike, der er udkommet i denne uge. Han mener, at optimismens tidsalder varede fra 1994 til 2016 eller fra tidsalderen med TV-serien ”Friends” til Brexit. Nu er vi i pessimismens tidsalder, men er der en vej ud? Bennike er gæst. Langt de fleste politikere vil ikke afskaffe 10. klasse. Men hvilke idéer har de så til at reformere ungdomsuddannelserne? Vi spørger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen og Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann. Så skal vi vende ugen, der gik i dansk politik og finde en værdig modtager af Ugens Fidsubamse.

Ugentligt hører vi om kriser i psykiatrien. Der mangler simpelthen beredskab til at kunne tage imod mennesker med akutte angstanfald. Hvad vil politikerne gøre ved det? Har de mon ideer til forbedringer af den psykiatriske behandling eller er det kun et spørgsmål om at tilføre flere penge? Findes der nye metoder til forbedring af dette nedprioriterede område. Vi tager debatten med psykiatriordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Horn Langhoff og sundhedsordfører for Liberal Alliance, Louise Brown. Hvordan får man flere hænder til velfærdssektoren, der i disse år akut mangler arbejdskraft? Det er et af de problemer, som Velfærdsrådet under Dansk Erhverv, forsøger at komme med løsninger på med 12 anbefalinger til politikerne. Velfærdsrådet består af folk fra mange forskellige organisationer og en af dem er Christina Grøntved, der er adm. direktør for Center for Autisme. Grækenland går til valg 21. maj, hvor den konservative premierminister Kyriakos Mitsotakis søger genvalg. Det sker på baggrund af en national togkatastrofe og skandale, hvor 57 studerende omkom. Men hvordan går det med økonomien i det gældsplagede land? Og hvordan ser det ud med flygtningetilstrømningen fra Tyrkiet? Vi spørger leder af Det danske kulturinstitut Mogens Pelt.

Venstres formodede spidskandidat Morten Løkkegaard kræver nu, at regeringen kommer med en ny Europa-politik. Der er der ”akut behov” for, mener han og peger på, at der kun er et år til næste Europa-Parlamentsvalg. Men har han selv et bud på en ny dansk Europa-politik? Vi spørger Løkkegaard. Intet tyder på en snarlig afslutning af krigen i Ukraine, alligevel forbereder EU sig allerede nu på at optage landet i unionen. Det er dog en meget vanskelig proces, vurderer chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen. For hvilke krav skal EU stille for, at det eksistenstruede land, kan optages? Kan Ukrainere lukkes ind på lempeligere betingelser, end andre ansøgerlande? Medlemslandene er ikke enige om kursen. Brasso Sørensen er gæst i programmet.

Folketingsmedlem Henrik Dahl bliver Liberal Alliances spidskandidat ved Europa-parlamentsvalget næste år. Hvorfor vil han nu lægge sine kræfter i Bruxelles og Strassbourg, og hvor står han selv i forhold til EU-samarbejdet? Grænsekontrollen af trafik fra Sverige bliver afviklet fra den 16. maj, mens kontrollen bliver omlagt, så pendlere får nemmere ved at krydse grænsen fra Tyskland. Det har regeringen for nyligt besluttet, men ikke alle synes, at er enige i beslutningen. Debat mellem Venstres politiske ordfører Morten Dahlin og Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jensen. 14. maj går Tyrkiet til valg for at afgøre om den mangeårige regeringsleder og præsident Erdogan skal fortsætte ved magten, men har oppositionen denne gang en reel chance for at vinde valget? Vi får senioranalytiker Jakob Lindgaard fra DIIS i studiet til en analyse af valgkampen og af oppositionens muligheder.

Der siver fortsat medlemmer fra Folkekirken, viser nye tal. Måske har nogle danskere meldt sig ud, fordi pengene man betaler i kirkeskat, faldet tørt i ens inflationsramte privatøkonomi? Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti foreslår et fradrag for medlemskab af Folkekirken. Det skal øge folks økonomiske incitament til at forblive medlem. Vi skal også omkring ugen i dansk politik og finde en modtager af Ugens Fidusbamse. Hvis I lyttere har et godt bud, så skriv ind til os via vores facebookside. Sidste år oplevede Danmark rekorder både i antal offentligt ansatte og i antal offentligt ansatte, der beskæftiger sig med administration. Det er derfor mere end på høje tid at se på området, mener Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Hvorfor er de flere offentlige ansatte et problem, og hvad mener han, der bør gøres?

Globaliseringen har for længst toppet. Det vidner blandt andet krigen i Ukraine og klimakrisen om. Tiden er derfor kommet til at sende ”verdensborgeren ” på museum. Måske betyder det en genopdagelse af museernes klassiske formål om dannelse? Museumsleder David Holt Olsen mener, at udviklingen bør få betydning for den reform af museumsloven, der er på vej, hvor politikerne ser museer som steder, der skal medvirke til at løse nutidsaktuelle kriser. Flere hænder skal redde krisen med tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæsnet, mener regeringen. Men ifølge økonom Karsten Bo Nielsen, der er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, så er årsagen til de akutte problemer med ventelister faktisk ikke mangel på hænder, men den faldende effektivitet i sundhedsvæsnet. Strejker i protest mod Macrons seneste pensionsreform har været i gang i Frankrig siden januar. Hvor længe bliver det ved? Imens høster den franske præsident ikke ros i Vesten for sit besøg i Kina, hvor hans udtalelser ses som et bevidst forsøg på at stikke en kile ind mellem Europa og USA. Vi får en analyse fra Paris af Aske Munck, Weekendavisens korrespondent.

DanmarksDemokraterne er længe blevet beskyldt for ikke at have megen politik på hylderne, men lige før påske kom partiet så med sit første finanslovsforslag. Vi har inviteret partiets mandlige (!) finansordfører Dennis Flydtkjær i studiet til en snak om forslaget og især, hvorfor partiet foreslår at udflytte endnu flere statslige arbejspladser væk fra hovedstaden. Lektor i biofysik og mangeårig gymnasielærer Steen Laugesen Hansen har i nogle år været en stor kritiker af det danske uddannelsessystem, hvis faglighed ifølge ham er faldet alt for meget, blandt andet fordi man lader for mange gå i gymnasiet og på universitet. Nu kritiserer han regeringens planer om at skære i kandidatuddannelserne. Debat mellem Laugesen Hansen og Moderatenes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.

Økonom og virksomhedshistoriker Stefan Kirkegaard Sløk Madsen har skrevet en bog om den danske kapitalismes historie. Og på engelsk! Hvad er kapitalisme egentlig? Hvordan kom den til Danmark? Og hvordan blev Danmark i øvrigt rigt? Inklusionen af børn med særlige behov i den almindelige folkeskole har ikke været nogen succes, mener kritikere. Inklusionen har tværtimod gjort skade både på de almindelige børn og børn med særlige behov. Konsekvensen er blevet et endnu større fravalg af folkeskolen. Debat mellem Anni Matthiesen undervisningsordfører for Venstre og Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører for Liberal Alliance. Fører SVM-regeringen stadigvæk en stram udlændingepolitik? Og hvordan går det med at rydde op i de ”skøre” regler i udlændingelovgivningen?  VI spørger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).

Nu skal retsvæsnet genoprettes. Det vil regeringen sikre med 23 nye forslag. Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er gæst. Vi skal også have uddelt en fidusbamse til en værdig modtager og kommentere ugen i dansk politik. Cybertruslen mod Danmark er voksende, men selv om de nuværende angreb på virksomheder og institutioner kan virke voldsomme, så er vi faktisk kun i en fase af ”kold” cyberkrig, hvor angriberne bevidst holder sig tilbage. Kommer det en dag til en ”varm” cyberkrig vil angrebene blive meget voldsommere og gå ud over vores kritiske infrastruktur fx vores sundhedsvæsen. Det siger Martin Nexø, der har arbejdet professionelt med cybertruslen i mange år.

Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen er undervisningsordfører, medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, og gennem adskillige år underviser på Københavns Universitet og CBS. Og mandag udtrykte han en bekymring over den del af regeringens universitetsreform-forslag, der fjerner et år af universitetsuddannelserne for til gengæld at give de studerende mulighed for senere at tage efteruddannelse. For hvis kun 10 pct. gør det, som beregninger viser, så kræver det et gevaldigt løft i den første del af uddannelsen, for at den ikke bliver dårligere. Engang var Venstre kraftigt imod Betalingsringen, som en ny rød regering tilbage i 2011 overvejede at indføre med en afgift på biltransport ind i København, men nu lyder der helt anderledes toner fra Transportminister Thomas Danielsen (V). For regeringen agter at indføre såkaldt roadpricing, der lægger afgift på biltransport efter, hvor bilerne kører og hvor længe. Vi har en telefon igennem til transportministeren for en uddybning af forslaget. Det er ved at være tid til endnu et nyt klimatopmøde, COP28, som holdes i oliestaten De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad Dubai. Men inden da har landene i denne uge holdt møde i København for at drøfte hinandens standpunkter og måske file nogle kanter af. Hvad håber man på, at COP28-landene kan blive enige om? Vi får en analyse af programchef Jens Mattias Clausen fra den grønne tænketank Concito, der følger COP-forhandlingerne tæt.

Har to uger med finansiel uro, efter et par store bankkollaps, egentlig ændret udsigterne for den globale økonomi? Og hvad med dansk økonomi, som lige nu slår rekord i beskæftigelse? Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie tager temperaturen på og vurderer verdensøkonomien. Kan der stilles en alvorlig diagnose? På dagen, hvor regeringen formentlig præsenterer et finanslovsforslag, skal vi også tale om, hvad der er foregået i dansk i ugens løb og forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse. Kinas præsident Xi tog til Moskva for at møde Vladimir Putin. Nu skulle en stærk alliance smedes. Sådan kom det ikke helt til at gå, selvom man gør alt for at fremstå som bedste venner. I Beijing er man egentlige rystede over putinismen og Moskvas forfald. Xi lignede en kejser på besøg hos en undersåt. Vi får en analyse af Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg.

Ruslands krig mod Ukraine har ødelagt forholdet til Vesten, men det har også fået konsekvenser for landets forhold til hele rækken af tidligere sovjetrepublikker, der vender Kreml ryggen. Det er en dramatisk udvikling. Vi får en analyse af Charlotte Flindt Petersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab. Hvorfor gik folketingsvalget galt for de Konservative? Det var ikke på grund af Ekstra Bladet, mener Tomas Dyrbye, konservativ vælgerforeningsformand i Hørshold, der er et partiets højborge. Hvem tager ansvaret for fadæsen, og hvor er partiet på vej hen? Det spørger han om i en kronik. Der sker ting og sager i dansk politik. Lars Boje Mathiesen er fortid i Nye Borgerlige og Pernille Vermund gør comeback som partiformand, men burde de ikke lukke og slukke ovenpå den lange farce siden valget? Og nu er udenrigsministerens søn pludselig sprunget ud som Moderaternes EU-parlamentsmedlem. Vi analyserer det og andet fra ugen i dansk politik i programmet, hvor vi også skal uddele Ugens Fidusbamse.

Liberalismen legitimerer tidens destruktive individualisme og nydelsessyge. Den fører til mistrivsel, mener kronikørerne i Weekendavisen DFs formand Morten Messerschmidt og Mitchel Oliver Vestergaard, der er en af partiets yngre ideologer. Begge savner flere fællesskaber. Vestergaard uddyber kronikkens budskab. Vi bliver nødt til at tale anderledes om dansk forsvars- og udenrigspolitik. Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab & Dekan ved Københavns Universitet. Han mener, at vi ikke kan blive ved med at sladre om forsvars- og udenrigspolitik på den måde, hvor det enten handler om, at Forsvaret har rod i økonomien eller historier om Udenrigstjenesten, hvor ambassader har brugt penge eller ansat personale forkert og ofte bunder i en implicit kritik af overklassen. Mikkel Vedby er gæst. I den kommunale top, hos Kommunernes Landsforening, er man ved at være træt af regeringen, der beder kommunerne om at slanke bureaukratiet og beder dem holde igen med at ansætte medarbejdere til administration, så der kan spares tre milliarder kr. For imens kan KL konstatere, at ministerierne og de statslige styrelser hyrer løs af medarbejdere. Debat mellem Jakob Bundsgaard, næstformand KL og borgmester i Aarhus (S) og tidligere minister og finansordfører for S, Benny Engelbrecht.

Borgerligheden har brug for en åndelig genrejsning. Derfor vil en række borgerlige stemmer til sommer invitere kursister på en nydannet borgerlig højskole under navnet ”Rahbeks Højskole”, hvor man bliver introduceret til ”alt det smukke i borgerligheden”. Om borgerbegrebet, fællesskabet, dannelsen, oplysningstiden, retfærdigheden, frihedsbegrebet, etikken og sågar kærligheden. Den liberale debattør Mia Amalie Holstein er blandt højskolens stiftere og hun vil uddybe dens baggrund og koncept. Al opmærksomhed kredser om Ukraine-krigen og måske Kina. Så hvad blev der egentlig af truslen fra islamistisk terror fra Mellemøsten? Den er forsvundet fra mediernes dagsorden. Vi spørger senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra Tænketanken Europa, der selv har baggrund som tidligere analytiker i FE, om det er lykkedes for Vesten at inddæmme problemet? Belarus' diktator Aleksandr Lukashenko støtter Ruslands krig i Ukraine, men dog uden at landets soldater er direkte involveret. Ellers går tiden med at undertrykke oppositionen og en rejse til Beijing for at udbygge alliancen med Kina. Analyse fra Belarus-kenderen Jonathan Schacht Halling Nielsen.

Det er Folketingets store rejseuge, men alligevel skal vi vende sagerne i dansk politik, hvor især Jon Stephensen udsættes for stadig højere kritik, men uden at Moderaterens partiledelse reagerer. Hvor længe kan det fortsætte? Der kommer stadig flygtninge til Europa. Faktisk modtager nogle EU-lande flere flygtninge i dag end i 2015-16. Flere lande taler om at bryde europæiske tabuer og vil nu indføre asyl i tredjelande ligesom Rwanda-modellen, fysisk grænsestruktur med hegn samt udføre operationer, hvor man migranter skubbes tilbage over EU's grænse. Vi taler med chefkonsulent Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa, der følger udviklingen i EU's migrantpolitik.

Klimarådet er for tredje år i træk ikke overbevist om, at regeringens klimaplaner er tilstrækkelige til, at man når målsætningerne om klimareduktion inden 2025. Det fremgår af rådets seneste statusrapport. Det bør blandt andet ske mere for at sænke især landbrugets klimapåvirkning med en CO2-afgift. Hvad mener Landbruget selv, at der bør gøres? Debat mellem Peter Møllgaard formand for Klimarådet og Niels Peter Nørring, direktør i Landbrug og Fødevarer. Selvom Vladimir Putin som udgangspunkt sidder sikkert på præsidentposten i Rusland, så skal vi forberede os på alternativer. Der kan opstå protester og utilfredshed, som kan skubbe til det hele. Vi i Vesten skal derfor have en plan for, hvordan vi så kan reagere. Det skrev Ruslands-kenderen ph.D. Flemming Splidsboel tirsdag i en kronik i Berlingske. Han er gæst i programmet. Så kom der endelig en særaftale mellem EU og UK om Nordirland i kølvandet på Brexit-skilsmissen. Hvad indeholder den? Hvem har givet sig? Og vil aftalen tilfredsstille de nordirske politikere og Brexit-tilhængerne i premierminister Rishi Sunaks konservative parti? Vi får en analyse af Iben Tybjærg Schacke Barfoed, analyse og kommunikationschef i Tænketanken Europa.

Store Bededag gik tirsdag i graven, men oppositionspartierne fortsætter skænderiet med hinanden om, der skal udskrives folkeafstemning om spørgsmålet. Torsdag spiller regeringen ud med et nyt uddannelsesudspil, der skal beskære nogle kandidatuddannelser med et år. Vi taler om det hele i Ugen, der gik i dansk politik, mens vi forsøger at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse. Danskerne er klar til en modernisering af udlændingepolitikken. Der skal gives flere gulerødder og skulderklap til udlændinge, "der virkelig giver den gas og knokler" for at blive en del af det danske samfund, mener Moderaternes udlændingeordfører Mohammad Rona. Han er med i studiet for at uddybe synspunktet. Venstre har ikke fået de store skattepolitiske indrømmelser af at gå med i SVM-regeringen. Det fremgår af svar fra Skatteministeren, der viser, at forskellen på Socialdemokratiets skatteløfter i valgkampen og regeringens skatteforms skattelettelser til en funktionær- eller en arbejderfamilie er 300 kr. årligt. LA og K hævder, at V har solgt sig for billigt, men det afviser Venstres skatteordfører Jan E. Jørgensen, der er ”megastolt” over resultatet. Vi spørger ham hvorfor.

Hvorfor endte Rusland med at angribe Ukraine? Det har Kristeligt Dagblads udenrigskommentator skrevet en ny bog om med titlen ”Ukraine 24.02 Den Nye Verdensorden”, der netop er udkommet. Worning, der er tidligere generalkonsul i St. Petersborg har fulgt russisk politik siden 1988 og han mener blandt andet, at Vesten for længe har hængt fast i 1989-fortællingen og grundlæggende har misforstået russisk politisk tænkning. Vi skal også kommentere en forholdsvis begivenhedsfuld uge i dansk politik, hvor en tidligere forsvarsminister nu er tiltalt for at lække hemmelige oplysninger. Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Politikere skal tale sandt – også på højrefløjen. Det var budskabet søndag i Jyllandsposten fra Anders Vistisen, der i et indlæg peger på, at Lars Boje Mathiesen og Inger Støjberg har udviklet en retorik, der i foruroligende grad giver mindelser om Donald Trump. Vi beder Vistisen uddybe synspunktet.

”Insider” er titlen på Simon Emil Ammitzbøll-Billes beretning fra de lukkede rum, da han som ledende skikkelse i Liberal Alliance og daværende minister i VLAK-regeringen både så og medvirkede til at det borgerlige projekt sank i grus i årene mellem 2015-2019. Ammitzbøll- Bille er gæst. Den danske stat herunder Folkekirken bør afbryde al samarbejde med den russisk-ortodokse kirke i Danmark. Det mener Emil Hilton Saggau, kirkehistoriker fra Lunds Universitet, i et indlæg i Kristeligt Dagblad. Vi tager debatten med ham. Danmark er blandt de få lande, der har en såkaldt ”særlig strategiske partnerskabsaftale med Kina” som tilbage i 2008 blev indgået af Fogh-regeringen. Aftalen skulle munde ud i et omfattende samarbejde om forskning, uddannelse og klima, men også et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og et kinesisk militæruniversitet. Nu mener udenrigsminister Lars Løkke, at tiden er kommet til en fornyelse af aftalen, men Thomas Rohden, afgående formand for Kina-Kritisk Selskab, er ikke begejstret. Rohden er med i studiet.

Jakob Ellemanns sygemelding har udløst flere bud på årsagerne til, at toppolitikere på stribe går ned med stress. Venstres mangeårige minister, Bertel Haarder, mener, at årsagen ikke bunder i selve arbejdet, men i politikernes konkurrence om opmærksomhed. Haarder er gæst. Mange steder langs den meget lange grænse mellem Rusland og Ukraine er der ingen kamphandlinger. Hvorfor? Det får vi svar på, når senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra tænketanken Europa med særligt fokus på sikkerhedspolitiske spørgsmål kommer på besøg. På det seneste er krigen i Ukraine intensiveret i en grad, hvor mange mener, at en russisk offensiv nu er indledt. Snart er det 25 år siden af den såkaldte Good Friday Agreement blev indgået i Belfast i Nordirland. Fredsaftalen gjorde en ende på borgerkrigstilstanden mellem protestantiske loyalister og katolske irske republikanerne. Men holder freden? På overfladen ja. Men Brexit, som et flertal af nordirerne var imod og en lokal politisk modstand mod UK’s protokolaftale med EU, er stadig uafklarede spørgsmål. I forvejen lider Nordirland under, at de lokale politikere i fem år ikke har kunnet enes om at danne en regering. Nordirlandsekspert Sophie Rasmussen analyserer situationen.

I den finansielle sektor går en stigende af medarbejdernes tid med at debattere, hvordan man skal forholde sig til implementering af FNs verdensmål og den grønne omstilling. Det er der masser af tid til, fordi computerne laver en stadig større del af arbejdet. Det samme gælder på advokatkontorerne. For – AI - kunstig intelligens, gør djøf’erne overflødige. Hvilke konsekvenser får det for fremtidens arbejdsmarked. Det taler vi om med Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerligt/liberale tænketank, Cepos. Som sædvanlig skal vi også omkring ugen i dansk politik og uddele en fidusbamse til en værdig modtager. I denne uger sker det med gæsteværten, tidligere forlagsdirektør og journalist, Jakob Kvist, der er vikar for Jarl Cordua. ”Vi kvinder er stærke. Vi er skjoldmøer. Derfor nægter jeg simpelthen at blive sat i de ekstreme feministers offerbås”. Det skriver Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen i en kronik. Hvordan vil hun politisk forhindre de ekstreme feminister fremmarch? Susie Jessen er gæst.

Kraftige jordskælv har ramt Tyrkiet: Tusinder er omkommet og endnu flere står uden tag over hovedet og mangler hjælp. Midt i det hele står præsident Erdogan, der forsøger at blive genvalgt til maj. Naturkatastrofens virkninger kan forstærke den voksende utilfredshed over en tyrkisk økonomi i stadigt større problemer. Sidst, landet blev ramt af jordskælv førte utilfredshed med regeringen til, at Erdogan selv kom til magten. Analyse af økonom Lars Christensen. Regeringen vil afskaffe den populære seniorpensionsordning og seniorjob for en udvidet Arne-pensionsordning, men det bliver ikke nemt på denne side af valget. For området er forligsbelagt og en række forligspartier afviser umiddelbart at medvirke til en ændring. ”Seniorpensionen er netop god, fordi den er for folk, der er individuelt vurderet til at være nedslidt. Derfor kommer vi ikke bare til at blåstemple det, regeringen har skrevet i sit grundlag”, siger Ks politiske ordfører Mette Abildgaard. Debat mellem K-ordføreren og Venstres beskæftigelsesordfører Christoffer Melson. En kinesisk ballon løb muligvis løbsk hen over USA eller også spionerede kineserne bevidst. Det endte med at amerikanerne skød ballonen ned og udenrigsministeren aflyste sit planlagte møde i Beijing. Generalsekretær for Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe er bekymret for udviklingen i sin analyse af den sikkerhedspolitiske udvikling mellem Kina og USA.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er gået på sygeorlov. Regeringen er ved at lande et forlig om inflationsstøtte. Lars Boje Mathiesen (NB) er blevet ny formand i Nye Borgerlige. Hans nye næstformand vækker allerede opsigt for på Facebook at have skrevet, at hun oplever blødninger, når hun har været i nærheden af vaccinerede personer i længere tid. Der er nok at tale om i denne uges udgave af Cordua & Steno på Berlingske, hvor vi lægger ud med at se på kandidater til ugens Fidusbamse. Marie Bjerre (V) er ny minister for Digitalisering og ligestilling. Hvad vil regeringen på de to områder? Hvad vil hun eksempelvis gøre for at hjælpe de mennesker, der kommer i klemme i det Torben Steno kalder for »Det digitale helvede«? Kan hun gøre digitalisering mere brugervenlig også i forhold til de flere ældre, der får stadigt mere brug for at komme i kontakt med det offentlige? Ministeren er i studiet. Forældrefremmedgørelse er en anvendt taktik i opgør mellem forældre om eksempelvis samværsretten eller forældremyndigheden. Det handler om, at barnet bliver fremmedgjort af den ene forælder gennem manipulation over for den anden. Desværre er det en taktik, som det danske retssystem er meget sårbart overfor, da vi ofte har svært ved at forstå effekten heraf og indrette os derefter. Det mener Moderaternes Børne- og Trivselsordfører og psykolog Rasmus Lund-Nielsen. Han ønsker, at politikerne tager stilling til en kobling mellem psykisk vold og forældrefremmedgørelse. Opdatering 6. marts 2023: I dette segment om samværssager omtaler Rasmus Lund-Nielsen en konkret sag, hvor en familie kan genkendes. Berlingske kan ikke dokumentere, om denne familiesag udgør et eksempel på fortældrefremmedgørelse eller bagvaskelse. Berlingske beklager omtalen.

Et borgerforslag, der vil indføre et aktivt fravalg af organdonation fra det 18. år, skal behandles af folketinget. Regeringen er åben overfor at drøfte sagen, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), der nu indkalder til politiske forhandlinger. Hvad mener partierne? Vi tager debatten med Monika Rubin, Moderaterne og Lotte Rod fra de radikale. Produktiviteten har i de seneste år været faldende i sundhedsvæsnet, viser en rapport fra Sundhedsministeriet. Hvad skyldes det, og hvad kan man gøre for at ændre på det? Debat mellem direktøren for den borgerlige tænketank CEPOS, Martin Ågerup, og hospitalsdirektør Kristian Antonsen, direktør for Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler. I Frankrig dyrker man for tiden nationalsporten, nemlig strejker. Det sker imod det pensionsforslag, som regeringen har foreslået. Et af de mere oversete problemer ved det franske arbejdsmarked er dog, at der intet bliver gjort for, at man fastholder folk over 50 på arbejdsmarkedet. Weekendavisens Frankrigskorrespondent Aske Munck analyserer.

Katrine Daugaard er sangerinde og Liberal Alliances nye kulturordfører. Hun har set branchen indefra, hvor mange ifølge Daugaard forventer, at de kan sidde og pille navle på statens regning. Hun vil rydde op i en branche, der er fuld af snobberi, og som har brug for økonomiske incitamenter. Det østrigske nationalkonservative Frihedspartiet, FPÖ, er på vej tilbage. Partiet, der tidligere har haft forbindelse til Putin, har netop vundet et valg i delstaten Niederösterreich med en fjerdedel af stemmerne. FPÖ er det eneste østrigske parti, der er direkte imod sanktioner mod Rusland, og det varsler skidt for opbakningen til Ukraine. Vi taler med freelancejournalist Christine Proksch fra Wien. I dansk politik diskuterer man fortsat om Leopard2-kampvogne skal afsted til Ukraine, mens regeringen netop har foreslået en inflationshjælpepakke til de mest trængte danskere. Vi skal også have uddelt en Fidusbamse til en dansker, der har markeret sig med et fornuftig forslag eller en begavet ytring.

Nye Borgerlige skal have ny formand efter Pernille Vermunds bebudede tilbagetræden. Da MF Lars Boye Matthiesen er eneste formandskandidat, så er han nu sikker på at blive valgt. Hvordan vil han genrejse sit parti, der for tiden årelades af frafald? Hvilken politisk retning kan vi forvente fra den formentlig kommende formand? Matthiesen er gæst. Vi skal have uddelt Ugens Fidusbamse og nå igennem en uge i politik, hvor NB blev lidt mindre, mens DF til gengæld voksede i mandat. Og så er planerne om et modtagekontor for flygtninge i Rwanda sat på pause, som følge af et internt kompromis mellem regeringspartierne. Liberalismen med dens regelbaserede verdensorden blev erklæret død til fordel for en mere ”realistisk” verdensorden, hvor stormagter regerer i kraft af interessesfærer. Men Ruslands overfald på Ukraine afslutter ikke liberalismens epoke. Tværtimod. Det er vurderingen fra professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, Marlene Wind. For Putins krig i Ukraine minder os først og fremmest om, hvorfor det liberale demokrati og liberale værdier netop er værd at kæmpe for.

Engang var det marginalvælgeren ”Blå Bjarne”, der afgjorde folketingsvalget. Han er dog nu blevet afløst af midtervælgeren ”Midter-Mads”, som nu har partiernes opmærksomhed. Det mener Sune Steffen Hansen, der har arbejdet med vælgeranalyse i mange år og til daglig er partner i lobbyfirmaet Rud Pedersen. Har folketingsvalget med et nyt folketing gjort det muligt at legalisere cannabis? Det prøver vi at undersøge. Hos Liberal Alliance er der dog ingen slinger i valsen. Her fastholder det nyvalgte MF Sólbjørg Jakobsen partiets legaliseringspolitik. Men hvad mener det øvrige folketing? Sverige har fået en ny borgerlig regering, hvor Sverige-Demokraterne er fast støtteparti. Hvordan går klarer regeringen sig i broderlandet, hvor bandekriminaliteten når nye højder, og hvor Sveriges bestræbelser på at komme med i NATO, nu bliver blokeret af præsident i Erdogan i Tyrkiet. Vi taler med den dansk-svenske journalist Staffan Dahllöf om situationen i landet på den anden side af Øresund.