En stor dreng på en 4 gears Yamaha har taget en beslutning og er på vej til at gøre noget, der vil sende hans liv i en ganske særlig retning.
Han er på vej til at ”krydse en streg i sandet”.
Det er netop temaet for denne nye sæson fra Third Ear. Det er en sæson med en lang række forskellige historier med forskellige hovedpersoner, der krydser vidt forskellige streger i vidt forskelligt sand.
Starten på Third Ears nye sæson, ’Drengen på knallerten’, er en dokumentaristisk radionovelle. En af de slags historier, du skal høre fra start til slut for at finde ud af præcist hvad den handler om.
Skrevet, optaget, redigeret og fortalt af Krister Moltzen
Redigeret, mixet og musik af Tim Hinman
Research af Rikke Ammitzbøll