Israel ligner mildt sagt ikke længere den socialdemokratiske drøm, som Herbert Pundik og andre europæiske jøder troede, at de byggede op i årene efter 1948. Fra at have været et af verdens socialt mest lige samfund er det i dag et af de mest ulige. Og viljen til fred er til at overse. Hvad skete der? Og hvad ser 91-årige Pundik, når han retter blikket rundt i verden af i dag? På Trump? På Mellemøsten? Og på demokratiets chance for at overleve i en tid med global opvarmning?

Ideen til ’Herbert Pundik – den sidste flygtning’ er Nils Thorsens. 

Tilrettelæggelse: Nils Thorsen og Jonas Schrøder-Andreasen. 

Redaktør: Nina Kragh

Israel ligner mildt sagt ikke længere den socialdemokratiske drøm, som Herbert Pundik og andre europæiske jøder troede, at de byggede op i årene efter 1948. Fra at have været et af verdens socialt mest lige samfund er det i dag et af de mest ulige. Og viljen til fred er til at overse. Hvad skete der? Og hvad ser 91-årige Pundik, når han retter blikket rundt i verden af i dag? På Trump? På Mellemøsten? Og på demokratiets chance for at overleve i en tid med global opvarmning?Ideen til ’Herbert Pundik – den sidste flygtning’ er Nils Thorsens. Tilrettelæggelse: Nils Thorsen og Jonas Schrøder-Andreasen. Redaktør: Nina Kragh

Han er 91 år, men har oplevet drama, eufori og sorg nok til af fylde adskillige liv. Som teenager måtte Herbert Pundik flygte fra nazisterne. Som ung deltog han i de blodige kampe, som førte til oprettelsen af Israel og insisterede i 24 år som chefredaktør på Politiken på at blive boende i Tel Aviv. Sådan ville han sætte en stopper for sin slægts flugt. Men mistede undervejs sine to sønner.

Advertisement