00'er-fænomenet Gilmore Girls handler om den enlige mor Lorelai og hendes datter/bedste veninde Rory, som speedsnakker, drikker kaffe og smider om sig med populærkulturelle referencer i den sære lille by Stars Hollow, hvor alle kender hinanden. SKAM er en ny norsk serie om en gruppe teenagere, der går i gymnasiet - med alt hvad det indebærer af hjertekvaler, dramatiske fester, umage venskaber, romantiske forviklinger og højspændte Facebook Messenger-korrespondancer.
Ugens panel har tygget sig igennem samtlige sæsoner af begge kultserier og folder deres universer ud for lytterne. De fortæller om karaktererne i Stars Hollow, fangirler, får gåsehud i studiet og giver en lille parlør til SKAM's kebabnorsk. Og så fortæller de selvfølgelig, hvad for noget popkultur du ellers kan dyrke i denne uge.
Ugens panel: Kulturskribent Eva Eistrup, musikanmelder Pernille Jensen og radioproducer Benedikte Granvig.
Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Katrine Hornstrup Yde.

GVFB-SPECIAL : »Det er så cute, når de kysser foran 'FUCK SOCIALISM'-plakaten«
1:21:22

Efterårstillæg om hekse, æsker og tegneserier
1:05:51

'Gift ved første blik': Hornsleth, 'swifting' og Kate Winslet fra Roskilde
1:11:19