I podcasten 'Vi snakker om de usynlige børn' forsøger vi at få greb om sorgen over at have mistet et barn, før det har taget sit første åndedrag eller kort tid efter. For hvordan skal vi forstå og tackle den?


Vi har derfor samlet et panel bestående af en sorgforsker, en hospitalspræst samt to kvinder, der begge har oplevet at miste et eller flere børn under graviditeten. Den ene er Marianne Paabøl Christensen, som er mor til Esther, vi hørte om i podcasten 'Mit usynlige barn, Esther'. Den anden er journalist Signe Thomsen, der har lavet fortællingen om Esther.

Sammen forsøger panelet at sætte forskellige ord på sorgen, men kaster også et nuanceret og kritisk blik på en række problematikker, der relaterer sig til spædbarnsdød. Derudover diskuterer de spørgsmål og tematikker, som en række læsere og lyttere har bidraget med tanker og spørgsmål omkring. 

Hvordan skal pårørende agere på lang sigt? Hvad gør man som par, når sorgen ikke er ens? Og skal en juridisk skillelinje på 22 uger virkelig afgøre, om der er tale om en abort eller en dødfødsel, og om man har ret til barsel eller ej?

Medvirkende: Marianne Paabøl Christensen, mor til Esther; Signe Thomsen, journalist på Politiken og kvinden bag 'Mit usynlige barn, Esther', Christian Busch, hospitalspræst på Rigshospitalet; Ester Holte Kofod; sorgforsker og psykolog på Aalborg Universitet.

En særlig tak til aller jer lyttere, der har skrevet ind og delt jeres historie.

Vært, producent og redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen

Redaktion: Signe Thomsen, Kathrine Eggert Wadsholt og Sille Westphal

Jingle: Sandra Boss

I podcasten 'Vi snakker om de usynlige børn' forsøger vi at få greb om sorgen over at have mistet et barn, før det har taget sit første åndedrag eller kort tid efter. For hvordan skal vi forstå og tackle den? Vi har derfor samlet et panel bestående af en sorgforsker, en hospitalspræst samt to kvinder, der begge har oplevet at miste et eller flere børn under graviditeten. Den ene er Marianne Paabøl Christensen, som er mor til Esther, vi hørte om i podcasten 'Mit usynlige barn, Esther'. Den anden er journalist Signe Thomsen, der har lavet fortællingen om Esther.Sammen forsøger panelet at sætte forskellige ord på sorgen, men kaster også et nuanceret og kritisk blik på en række problematikker, der relaterer sig til spædbarnsdød. Derudover diskuterer de spørgsmål og tematikker, som en række læsere og lyttere har bidraget med tanker og spørgsmål omkring. Hvordan skal pårørende agere på lang sigt? Hvad gør man som par, når sorgen ikke er ens? Og skal en juridisk skillelinje på 22 uger virkelig afgøre, om der er tale om en abort eller en dødfødsel, og om man har ret til barsel eller ej?Medvirkende: Marianne Paabøl Christensen, mor til Esther; Signe Thomsen, journalist på Politiken og kvinden bag 'Mit usynlige barn, Esther', Christian Busch, hospitalspræst på Rigshospitalet; Ester Holte Kofod; sorgforsker og psykolog på Aalborg Universitet.En særlig tak til aller jer lyttere, der har skrevet ind og delt jeres historie.Vært, producent og redaktør: Hanne Budtz-JørgensenRedaktion: Signe Thomsen, Kathrine Eggert Wadsholt og Sille WestphalJingle: Sandra Boss

Politikens podcast om livet med børn. Her kan du dykke ned i intime dokumentariske fortællinger om det at blive forælder.

Plus en

#14: Vi snakker om de usynlige børn

I sæsonens første afsnit af 'Plus En' kan du høre Marianne og Stephans personlige fortælling om sorgen over at miste et barn kun få timer efter fødslen. 

»Jordemoderen kom ind med en trækasse, der allermest lignede en kasse, man kommer vin i. Det er simpelthen det værste, jeg nogensinde har oplevet. At tage fra hospitalet uden det barn, du lige har født og har siddet med« fortæller Marianne, som er en ud af de 2000 kvinder, der hvert år mister deres barn i den sidste del af graviditeten eller ved fødslen. 

I podcasten sætter Marianne ikke bare ord på sorgen over at miste et barn. Hun beskriver også den overvældende og magtesløse følelse det er at blive mor til et, for hende selv og omverdenen, usynligt barn, som det ikke er muligt at give kærlighed til: 

»Mange glemmer i en samtale, at jeg faktisk også har de følelser, som de har, men jeg kan ikke give den kærlighed til mit barn, som de kan til deres.« 

Hør Marianne og hendes mand Stephan fortælle om deres usynlige barn Esther, om en stærkere kærlighed til hinanden og om ikke at blive opfattet som forældre. Men lyt også til en fortælling om håb og fremtid og om at indfri et løfte, forældrene gav Esther ved fødslen: 

»Jeg kan huske, at vi sagde til hende, at hun får en lillebror eller lillesøster en dag. Det lovede vi hende, at hun nok skulle få.« 

Og det fik Esther. Lillebroren August.




Medvirkende: Mariannne Paabøl Christensen og Stephan Marius Aynsley 

Historien er lavet af Signe Thomsen

Vært, producent og redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen

Redaktion: Kathrine Eggert Wadsholdt og Sille Westphal

Jingle: Sandra Boss

I sæsonens første afsnit af 'Plus En' kan du høre Marianne og Stephans personlige fortælling om sorgen over at miste et barn kun få timer efter fødslen. »Jordemoderen kom ind med en trækasse, der allermest lignede en kasse, man kommer vin i. Det er simpelthen det værste, jeg nogensinde har oplevet. At tage fra hospitalet uden det barn, du lige har født og har siddet med« fortæller Marianne, som er en ud af de 2000 kvinder, der hvert år mister deres barn i den sidste del af graviditeten eller ved fødslen. I podcasten sætter Marianne ikke bare ord på sorgen over at miste et barn. Hun beskriver også den overvældende og magtesløse følelse det er at blive mor til et, for hende selv og omverdenen, usynligt barn, som det ikke er muligt at give kærlighed til: »Mange glemmer i en samtale, at jeg faktisk også har de følelser, som de har, men jeg kan ikke give den kærlighed til mit barn, som de kan til deres.« Hør Marianne og hendes mand Stephan fortælle om deres usynlige barn Esther, om en stærkere kærlighed til hinanden og om ikke at blive opfattet som forældre. Men lyt også til en fortælling om håb og fremtid og om at indfri et løfte, forældrene gav Esther ved fødslen: »Jeg kan huske, at vi sagde til hende, at hun får en lillebror eller lillesøster en dag. Det lovede vi hende, at hun nok skulle få.« Og det fik Esther. Lillebroren August. Medvirkende: Mariannne Paabøl Christensen og Stephan Marius Aynsley Historien er lavet af Signe ThomsenVært, producent og redaktør: Hanne Budtz-JørgensenRedaktion: Kathrine Eggert Wadsholdt og Sille WestphalJingle: Sandra Boss

#13: Mit usynlige barn, Esther

Sarah Engell er magnetisk. Hun har krystalklare, mandelformede øjne og kridhvidt hår. Hun er mor til to drenge, Jonathan og Julius. Og så er hun den absolutte nummer et, både for børnene og for deres far René, som elsker hende over alt på jorden. Men kan man være alles nummer et?

I denne uges 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre en fuldblodig og levende karikatur af Sofokles' berømte tragedie om Ødipus udspille sig for fuld udblæsning i et helt normalt hjem. Sarah Engells ældste søn Jonathan ønskede nemlig i den allermest ødipale fase af sin barndom at faren skulle dø, så han kunne få sin mor helt for sig selv. I to år var Jonathans kærlighed til sin mor så besidderisk, at han flere gange ugentligt forklarede sin mor, hvordan han ville dræbe sin far og hvordan han på alle måder skulle blive væk. Hvad gør man? Er det egentlig normalt? Eller hvordan skal vi forstå Ødipuskomplekset anno 2017?

Hør mere i denne episode af 'Plus En', hvor du kan møde Sarah Engell, hendes mand René,deres to drenge Jonathan og Julius samt psykoanalytiker og professor i Psykologi, Bent Rosenbaum.

Vært: Hanne Budtz-Jørgensen

Produceret og tilrettelagt af: Hanne Budtz-Jørgensen

Medvirkende: Bent Rosenbaum, Sarah Engell, René Kumar Engell, Jonathan Kumar Engell og Julius Kumar Engell

Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke Fensman

Jingle: Sandra Boss

Musik: Jonas Olesen

Sarah Engell er magnetisk. Hun har krystalklare, mandelformede øjne og kridhvidt hår. Hun er mor til to drenge, Jonathan og Julius. Og så er hun den absolutte nummer et, både for børnene og for deres far René, som elsker hende over alt på jorden. Men kan man være alles nummer et?I denne uges 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre en fuldblodig og levende karikatur af Sofokles' berømte tragedie om Ødipus udspille sig for fuld udblæsning i et helt normalt hjem. Sarah Engells ældste søn Jonathan ønskede nemlig i den allermest ødipale fase af sin barndom at faren skulle dø, så han kunne få sin mor helt for sig selv. I to år var Jonathans kærlighed til sin mor så besidderisk, at han flere gange ugentligt forklarede sin mor, hvordan han ville dræbe sin far og hvordan han på alle måder skulle blive væk. Hvad gør man? Er det egentlig normalt? Eller hvordan skal vi forstå Ødipuskomplekset anno 2017?Hør mere i denne episode af 'Plus En', hvor du kan møde Sarah Engell, hendes mand René,deres to drenge Jonathan og Julius samt psykoanalytiker og professor i Psykologi, Bent Rosenbaum.Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret og tilrettelagt af: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Bent Rosenbaum, Sarah Engell, René Kumar Engell, Jonathan Kumar Engell og Julius Kumar EngellRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanJingle: Sandra BossMusik: Jonas Olesen

#12 »Far skal dø!«

De fleste sætter nok lighedstegn mellem fødsler og smerte. På film er fødsler lig med blodige lagener, fostervand der vælter ud mellem benene og skrigende kvinder, der taler grimt til deres kærester, når der kommer en ve. Det virker da også usandsynligt, at man kan presse et barn på gennemsnitligt 3,5 kg ud, uden at det gør bare en lille smule ondt. Men måske kan det lade sig gøre?

Elisabet Kiss havde en forfærdelig førstegangsfødsel, og da hun blev gravid igen, forberedte hun sig ved hjælp af fænomenet 'Smertefri Fødsel' - et program der lover en smertefri fødselsoplevelse, hvis man laver særlige vejrtræknings- og visualiseringsøvelser. Det endte med at Elisabet fødte sin datter på toilettet i sin lejlighed, næsten ude at mærke noget som helst. XX havde også en smertefri fødsel, men hun opnåede den ved hjælp af selvhypnotisering og en kæreste, der hjalp til ved at hviske mantra i hendes øre. Ja, i nogle kulturer er der ligefrem tale om, at manden fuldstændig overtager kvindens smerter.

Men er det en myte, det her med at kunne føde sit barn uden smerter? Eller handler det måske om, hvordan vi opfatter smerten og håndterer den? Og hvordan kan det være, at kvinder i nogle kulturer bare sætter sig på hug når de skal føde, og vender tilbage til arbejdet umiddelbart bagefter, mens vi i vores kultur nærmest behandler børnefødsels som var det en sygdom og fødende som var de syge?

I denne episode af 'Plus En' - Politikens podcast om livet med børn' undersøger vært Hanne Budtz-Jørgensen smerten ved fødsler, og forskellige kvinders måde at håndtere smerten på.

Vært: Hanne Budtz-Jørgensen

Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen

Medvirkende: Elisabet Frederikke Vollquarts Kiss, Sofie Raiser, Astrid Skov, Lars Bjarnø

Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke Fensman

Jingle: Sandra Boss

Musik (smertemusik): Katrine Møllebæk

De fleste sætter nok lighedstegn mellem fødsler og smerte. På film er fødsler lig med blodige lagener, fostervand der vælter ud mellem benene og skrigende kvinder, der taler grimt til deres kærester, når der kommer en ve. Det virker da også usandsynligt, at man kan presse et barn på gennemsnitligt 3,5 kg ud, uden at det gør bare en lille smule ondt. Men måske kan det lade sig gøre?Elisabet Kiss havde en forfærdelig førstegangsfødsel, og da hun blev gravid igen, forberedte hun sig ved hjælp af fænomenet 'Smertefri Fødsel' - et program der lover en smertefri fødselsoplevelse, hvis man laver særlige vejrtræknings- og visualiseringsøvelser. Det endte med at Elisabet fødte sin datter på toilettet i sin lejlighed, næsten ude at mærke noget som helst. XX havde også en smertefri fødsel, men hun opnåede den ved hjælp af selvhypnotisering og en kæreste, der hjalp til ved at hviske mantra i hendes øre. Ja, i nogle kulturer er der ligefrem tale om, at manden fuldstændig overtager kvindens smerter.Men er det en myte, det her med at kunne føde sit barn uden smerter? Eller handler det måske om, hvordan vi opfatter smerten og håndterer den? Og hvordan kan det være, at kvinder i nogle kulturer bare sætter sig på hug når de skal føde, og vender tilbage til arbejdet umiddelbart bagefter, mens vi i vores kultur nærmest behandler børnefødsels som var det en sygdom og fødende som var de syge?I denne episode af 'Plus En' - Politikens podcast om livet med børn' undersøger vært Hanne Budtz-Jørgensen smerten ved fødsler, og forskellige kvinders måde at håndtere smerten på.Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Elisabet Frederikke Vollquarts Kiss, Sofie Raiser, Astrid Skov, Lars BjarnøRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanJingle: Sandra BossMusik (smertemusik): Katrine Møllebæk

#14: Vi snakker om de usynlige børn

In 1 playlist(s)

Plus en

Social links

Follow podcast

Recent clips