Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.

Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.

I seriens første afsnit kredser vi om Tyskland som ny kolonihaver. Inden 1871 var ’Tyskland’ et kludetæppe af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa. Magtpolitisk havde tyskerne kun begrænsede ting at sige, men kulturelt havde man høje tanker om sig selv.

Lande som Frankrig og Storbritannien viste flaget over hele verden. Tyskerne derimod kunne ikke prale af et stort kolonirige, men de var stadig interesserede i fjerne egne, især inspireret af naturforskeren Alexander von Humboldts rejser over hele verden.

I den tyske museumsverden havde man også fået øjnene op for de fremmede kulturers kunstneriske potentiale. Store etnografiske samlinger med forskellige eksotiske kunstgenstande, skød derfor op og voksede eksplosivt i årene frem mod 1871. Her fik almindelige mennesker såvel som kunstnere øjnene op for fremmedartede kulturers formåen.

Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.I seriens første afsnit kredser vi om Tyskland som ny kolonihaver. Inden 1871 var ’Tyskland’ et kludetæppe af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa. Magtpolitisk havde tyskerne kun begrænsede ting at sige, men kulturelt havde man høje tanker om sig selv.Lande som Frankrig og Storbritannien viste flaget over hele verden. Tyskerne derimod kunne ikke prale af et stort kolonirige, men de var stadig interesserede i fjerne egne, især inspireret af naturforskeren Alexander von Humboldts rejser over hele verden.I den tyske museumsverden havde man også fået øjnene op for de fremmede kulturers kunstneriske potentiale. Store etnografiske samlinger med forskellige eksotiske kunstgenstande, skød derfor op og voksede eksplosivt i årene frem mod 1871. Her fik almindelige mennesker såvel som kunstnere øjnene op for fremmedartede kulturers formåen.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Kongerækken er en podcast om gamle dage fra Politiken Historie.

Redaktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen. Se mere på politikenhistorie.dk

Kongerækken er en podcast om gamle dage fra Politiken Historie. Redaktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen. Se mere på politikenhistorie.dk