Annoncørbetalt indhold fra Koda: Skuespilleren Roland Møllers har svært ved at retfærdiggøre overfor sig selv, at han tidligere har været kriminel. Roland Møllers opvækst var nemlig fin og stabil, og hans forældre har altid støttet ham. Nogen gange har Roland Møller sågar ønsket, at han ikke havde haft nogle forældre, så han kunne give det skylden for, at han blev kriminel. Selvom det nok kan tilskrives et hav af ting, så kan Roland Møllers musiksmag paradoksalt nok også være en medvirkende årsag til, at han endte i kriminalitet. I Lydspor afslører Roland Møller en stor forkærlighed for amerikansk rap. Den på det tidspunkt noget alternative musiksmag gjorde ham til en outsider i den forstad til Odense, hvor han voksede op. Roland Møller blev mobbet og kaldt ‘Roland rap’. En dag kogte det over for Roland Møller, der tævede skolens største mobber. Derfra gik det bogstavelig talt slag i slag indtil Roland Møller en dag landede i fængsel med en voldsdom. Lyt til Lydspor og hør hvordan bl.a. musik og hans forældres ubetingede kærlighed var med til at få Roland Møller på ret køl igen, så han kunne gå hen og blive en af landets nye store skuespillere.