Mange familier har en farmor, en morbror eller en mor, der engang i perioder forsvandt fra hjemmet. Ofte var det lidt uklart hvorhen, for i mange familier talte man ikke så meget om det. Altså om hvad der egentlig skete, når mor havde brug for tid på Jysk Nervesanatorium, på Montebello eller på et af de mange andre sanatorier og anstalter, mennesker tog til, dengang sindslidelser ikke var noget, vi talte så meget om.

Klip til nutiden, hvor åbenhed om psykiske lidelser er en herskende værdi; hvor sindslidende ikke længere er patienter, men psykiatribrugere, og hvor det, der foregår i vores sind, er et anliggende for vores familier, chefen, sagsbehandleren, pensionsselskabet, debatsektionen og alle andre.

Den levende har besøg af post. doc., litterat og ph.d. i historie Marie Meier, der fortæller om sit arbejde i arkiverne på Jysk Nervesanatorium og sin nye bog ’Sygdom og skam’, der fortæller om »sindslidernes erfaringshistorie i velfærdsstaten«.

Marie Meiers udforskning af synet på og den levede erfaring med psykisk sygdom rejser spørgsmålet, om der også gik noget tabt, da sindslidelser og sygdom holdt op med at være gyldig grund til en pause fra samfundet. Og om nyere tids positive opgør med skam og fortielse kan tippe over i en synlighedskultur og bekendelsestvang, der også kan have nogle bagsider.

Den snak får Lotte og Eva til at drømme om sanatorier med Olga Tokarczuks roman ’Empusion’ og Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’.

Læs, lyt og se videre:

Marie Meier: ’Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten’. Nord Academic

Olga Tokarczuk: ’Empusion’. Gyldendal

Thomas Mann: ’Trolddomsbjerget’. Gyldendal.

Anbefalinger

Eva: Museum Ovartaci

Lotte: ’The Impossible Patient: Return of the Unconscious’. Essay af Amia Srinavasan i London Review of Books