»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne.

Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog.

Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg.

Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«.

Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i.

Læs, lyt og se videre: 

Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B.

Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk

’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad

’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen

’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information

’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten

’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken

’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information

’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information

’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information

’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen

’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen

’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken

Anbefalinger

Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner.

’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her.

Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag