Er det overhovedet radikalt at ville rive det gamle ned? At være imod ’det etablerede’? Måske er vi faktisk der, hvor det grænsebrydende er blevet normen, det almindelige og velkendte. 

Det mener ugens gæster, kunstmaler Thomas Kluge og forfatter Kasper Støvring, der står bag bogen ’Det moderne er fortid’, hvor de kritiserer modernismen og hele den bagvedliggende tænkning om ’at det gamle aldrig er godt’. Og så kritiserer de Politiken, som da heller aldrig før har inviteret Thomas Kluge indenfor. Det gør vi nu.

Abonner for at lytte - download Politikens podcast app og login med dit medielogin. 

Ugens værter er Lotte Folke og Kirstine Dons Christensen

Noter:

’Det moderne er fortid’ af Thomas Kluge og Kasper Støvring. Forlaget Eksistensen.

’Kritik af den opbyggelige negativitet’ af Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt. Forlaget Vindrosen. 

Anbefalinger:

Kirstine: Cringepigememes på Instagram

Lotte: Tag forbi Bloom-festival i denne weekend

Er det overhovedet radikalt at ville rive det gamle ned? At være imod ’det etablerede’? Måske er vi faktisk der, hvor det grænsebrydende er blevet normen, det almindelige og velkendte.  Det mener ugens gæster, kunstmaler Thomas Kluge og forfatter Kasper Støvring, der står bag bogen ’Det moderne er fortid’, hvor de kritiserer modernismen og hele den bagvedliggende tænkning om ’at det gamle aldrig er godt’. Og så kritiserer de Politiken, som da heller aldrig før har inviteret Thomas Kluge indenfor. Det gør vi nu. Abonner for at lytte - download Politikens podcast app og login med dit medielogin. Ugens værter er Lotte Folke og Kirstine Dons Christensen Noter: ’Det moderne er fortid’ af Thomas Kluge og Kasper Støvring. Forlaget Eksistensen. ’Kritik af den opbyggelige negativitet’ af Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt. Forlaget Vindrosen.  Anbefalinger: Kirstine: Cringepigememes på Instagram Lotte: Tag forbi Bloom-festival i denne weekend

I Politikens nye podcast ’Den levende’ tager opinionsredaktør Lotte Folke dig i hånden og stiller tidens store spørgsmål til dem, der tør og kan svare på dem.

Den levende

DET MODERNE ER UMODERNE med Thomas Kluge og Kasper Støvring (Premium)

Hvordan undgår man at blive deprimeret og bange når man hver dag beskæftiger sig med klodens forfald?

»Jamen, du bliver deprimeret og bange. Du kan ikke lade være. Men man må holde fast i at man simpelthen gør, hvad man kan. Og geologi giver et bredere perspektiv fordi, man tænker millioner af år tilbage i fortiden og du projicerer millioner af år ind i fremtiden. Det giver en vis psykologisk distance, som nok er nyttig« fortæller Jan Zalasiewicz, geolog, palæontolog og leder af ’The Anthropocene Working Group’, hvor han beskæftiger sig med hvordan mennesket har påvirket kloden i en sådan grad, at det har medført grundlæggende, globale ændringer i jordens tilstand.

Han er ugens gæst i ’Den levende’, hvor vi sammen med ham skal en rejse til jordens indre, ind og undersøge alle de strataer vores klode er lavet af, der meget pludseligt og akut er kommet til at se helt anderledes ud, end man havde kunne forestille sig for blot et par hundrede år siden. Vores strata består nemlig ikke kun af sten og klippe, men også af plastik og cement – det geologien kalder ’technofossiler’. »Jeg tror der er et ubehag med en epoke, hvor geologien er lavet af ting som plastik eller cement. Nogle ville kalde det skrald« siger Jan Zalasiewicz. Faktisk »kan man dække hele kloden i to lag af alt den plastik vi har produceret« fortæller han.

I dag skal det handle om alle de spor vi sætter til eftertiden, og hvor hurtigt vi har sat alle disse spor. Vi skal tale om hvordan et fag som geologien, som har haft en lidt uskyldig naturvidenskabelig og apolitisk selvopfattelse, pludselig er blevet meget politisk. Og vi skal tale om, at det mennesket igangsatte med industrialiseringen – og særligt fra 1950’erne – har destabiliseret kloden på en sådan måde, at vi stadig ikke engang til fulde forstår, hvordan isen, træerne og jorden kommer til at sparke tilbage på en menneskehed, der kun har haft magt over jordens udvikling i en kort periode, og nu står til at miste den fuldkommen igen.

Abonnér for at lytte. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Hvordan undgår man at blive deprimeret og bange når man hver dag beskæftiger sig med klodens forfald?
»Jamen, du bliver deprimeret og bange. Du kan ikke lade være. Men man må holde fast i at man simpelthen gør, hvad man kan. Og geologi giver et bredere perspektiv fordi, man tænker millioner af år tilbage i fortiden og du projicerer millioner af år ind i fremtiden. Det giver en vis psykologisk distance, som nok er nyttig« fortæller Jan Zalasiewicz, geolog, palæontolog og leder af ’The Anthropocene Working Group’, hvor han beskæftiger sig med hvordan mennesket har påvirket kloden i en sådan grad, at det har medført grundlæggende, globale ændringer i jordens tilstand.
Han er ugens gæst i ’Den levende’, hvor vi sammen med ham skal en rejse til jordens indre, ind og undersøge alle de strataer vores klode er lavet af, der meget pludseligt og akut er kommet til at se helt anderledes ud, end man havde kunne forestille sig for blot et par hundrede år siden. Vores strata består nemlig ikke kun af sten og klippe, men også af plastik og cement – det geologien kalder ’technofossiler’. »Jeg tror der er et ubehag med en epoke, hvor geologien er lavet af ting som plastik eller cement. Nogle ville kalde det skrald« siger Jan Zalasiewicz. Faktisk »kan man dække hele kloden i to lag af alt den plastik vi har produceret« fortæller han.
I dag skal det handle om alle de spor vi sætter til eftertiden, og hvor hurtigt vi har sat alle disse spor. Vi skal tale om hvordan et fag som geologien, som har haft en lidt uskyldig naturvidenskabelig og apolitisk selvopfattelse, pludselig er blevet meget politisk. Og vi skal tale om, at det mennesket igangsatte med industrialiseringen – og særligt fra 1950’erne – har destabiliseret kloden på en sådan måde, at vi stadig ikke engang til fulde forstår, hvordan isen, træerne og jorden kommer til at sparke tilbage på en menneskehed, der kun har haft magt over jordens udvikling i en kort periode, og nu står til at miste den fuldkommen igen.
Abonnér for at lytte. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin.
Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Jorden ryster, vi har destabiliseret kloden: Om menneskeskabt geologi med Jan Zalasiewicz (PREMIUM)

I denne uge handler ’Den levende’ om en radikal, utopisk tænkning, der vil ophæve selveste kernefamilien for at skabe mere omsorg i samfundet. Vi skal befri kærligheden og omsorgen mellem mennesker og gøre den til et fællesanliggende i stedet for at lade det være en ressource med kunstig knaphed og noget, vi skal bakse med i privaten mellem cirka to til fem mennesker. Det er i hvert fald den utopi, som ugens tænker har skrevet to bøger om. Sophie Lewis, forsker og forfatter, er gæst hos Lotte Folke i studiet og fortæller om sin idé om den utopi, der vil gøre op med kernefamilien og dens omsorgsmonopol.

Lotte Folke, der ellers i tidligere afsnit af ’Den levende’, har givet utryk for, at utopier er uhyggelige, pakker sin indre reaktionære Lotte væk og tænker med på idéen sammen med ugens gæstevært, litteraturforsker Tue Andersen Nexø. Hvordan ser en fremtid uden kernefamilien ud, hvorfor er utopier blevet moderne igen, og hvordan kan man tage fat på dem i det små?

Abolish the Family: A Manifesto for Care and Liberation. Sophie Lewis

Full Surrogacy Now: Feminism Against Family. Sophie Lewis

Family Abolition: Capitalism and the Communizing of Care. M. E. O’Brien

Djævlebogen. Asta Olivia Nordenhof. Gads Forlag

Muld & liv. Shëkufe Tadayoni Heiberg

Nye balancer. Caspar Eric. Gyldendal

Utopia and Violence. Karl R. Popper

Everything for Everyone. M. E. O’Brien and Eman Abdelhadi

The Testaments (på dansk: Gileads Døtre). Margaret Atwood.

Anbefalinger:

Tue: Station Eleven. HBO Max

Lotte: Billie Eilish Hit Me Hard And Soft

I denne uge handler ’Den levende’ om en radikal, utopisk tænkning, der vil ophæve selveste kernefamilien for at skabe mere omsorg i samfundet. Vi skal befri kærligheden og omsorgen mellem mennesker og gøre den til et fællesanliggende i stedet for at lade det være en ressource med kunstig knaphed og noget, vi skal bakse med i privaten mellem cirka to til fem mennesker. Det er i hvert fald den utopi, som ugens tænker har skrevet to bøger om. Sophie Lewis, forsker og forfatter, er gæst hos Lotte Folke i studiet og fortæller om sin idé om den utopi, der vil gøre op med kernefamilien og dens omsorgsmonopol.
Lotte Folke, der ellers i tidligere afsnit af ’Den levende’, har givet utryk for, at utopier er uhyggelige, pakker sin indre reaktionære Lotte væk og tænker med på idéen sammen med ugens gæstevært, litteraturforsker Tue Andersen Nexø. Hvordan ser en fremtid uden kernefamilien ud, hvorfor er utopier blevet moderne igen, og hvordan kan man tage fat på dem i det små?
Abolish the Family: A Manifesto for Care and Liberation. Sophie Lewis
Full Surrogacy Now: Feminism Against Family. Sophie Lewis
Family Abolition: Capitalism and the Communizing of Care. M. E. O’Brien
Djævlebogen. Asta Olivia Nordenhof. Gads Forlag
Muld &amp; liv. Shëkufe Tadayoni Heiberg
Nye balancer. Caspar Eric. Gyldendal
Utopia and Violence. Karl R. Popper
Everything for Everyone. M. E. O’Brien and Eman Abdelhadi
The Testaments (på dansk: Gileads Døtre). Margaret Atwood.
Anbefalinger:
Tue: Station Eleven. HBO Max
Lotte: Billie Eilish Hit Me Hard And Soft

OPHÆV KERNEFAMILIEN med Sophie Lewis

Det er lidt som om, ’økonomien’ altid er det uigennemtrængelige argument, der kan lukke for enhver samtale om, hvad der er råd til, hvem der er råd til - hvad der skaber værdi, og hvem der skaber værdi.

Men værdi er ikke så enkel at måle, siger Emma Holten, der er ugens gæst i ’Den levende’ og aktuel med sin nye bog ’Underskud’. For mens den etablerede økonomiske tænkning er rigtig god til at måle tings materielle værdi og en masse mere eller mindre mekaniske sammenhænge, er den mindre god til at værdisætte alt det, der er ’fluffy’ fortæller Emma Holten i ugens afsnit:

»Alle sådan nogle ting, som umiddelbart virker immaterielle, men som, når du står i det, er meget ægte. Altså eksempelvis at have kræft og have brug for kemo, eller at have et barn, der selvskader og har brug for hjælp til det. Og det gør, at omsorgsområdet bliver anset som uvidenskabeligt, umåleligt, kaotisk, og derfor er der - i min optik - en tendens til, at det bliver underprioriteret«.

I denne uges afsnit undersøger vi, hvad der egentlig er galt i den måde, vi taler om vores nationaløkonomi på.

Vært: Lotte Folke og Susan Knorrenborg

Producer: Sille Westphal

Bøger:

’Underskud’, Emma Holten, Politikens Forlag 

’Varme hænder’, Stine Askov, Gyldendal

’Planternes liv – blandingens metafysik’, Emanuele Coccia, Hans Reitzels Forlag




Anbefalinger:

Lotte: ’Mother Earth’, Alexander Rich, Gutkind

Susan: ’Skamfuld’, Christians Hjortkærs nye bog, der udkommer 16. maj i år

’Underskud’, Emma Holten, Politikens Forlag 

’Varme hænder’, Stine Askov, Gyldendal

’Planternes liv – blandingens metafysik’, Emanuele Coccia, Hans Reitzels Forlag




Anbefalinger:

Lotte: ’Mother Earth’, Alexander Rich, Gutkind

Susan: ’Skamfuld’, Christians Hjortkærs nye bog, der udkommer 16. maj i år

Det er lidt som om, ’økonomien’ altid er det uigennemtrængelige argument, der kan lukke for enhver samtale om, hvad der er råd til, hvem der er råd til - hvad der skaber værdi, og hvem der skaber værdi.Men værdi er ikke så enkel at måle, siger Emma Holten, der er ugens gæst i ’Den levende’ og aktuel med sin nye bog ’Underskud’. For mens den etablerede økonomiske tænkning er rigtig god til at måle tings materielle værdi og en masse mere eller mindre mekaniske sammenhænge, er den mindre god til at værdisætte alt det, der er ’fluffy’ fortæller Emma Holten i ugens afsnit:»Alle sådan nogle ting, som umiddelbart virker immaterielle, men som, når du står i det, er meget ægte. Altså eksempelvis at have kræft og have brug for kemo, eller at have et barn, der selvskader og har brug for hjælp til det. Og det gør, at omsorgsområdet bliver anset som uvidenskabeligt, umåleligt, kaotisk, og derfor er der - i min optik - en tendens til, at det bliver underprioriteret«.I denne uges afsnit undersøger vi, hvad der egentlig er galt i den måde, vi taler om vores nationaløkonomi på.Vært: Lotte Folke og Susan KnorrenborgProducer: Sille WestphalBøger:’Underskud’, Emma Holten, Politikens Forlag ’Varme hænder’, Stine Askov, Gyldendal’Planternes liv – blandingens metafysik’, Emanuele Coccia, Hans Reitzels Forlag Anbefalinger:Lotte: ’Mother Earth’, Alexander Rich, GutkindSusan: ’Skamfuld’, Christians Hjortkærs nye bog, der udkommer 16. maj i år’Underskud’, Emma Holten, Politikens Forlag ’Varme hænder’, Stine Askov, Gyldendal’Planternes liv – blandingens metafysik’, Emanuele Coccia, Hans Reitzels Forlag Anbefalinger:Lotte: ’Mother Earth’, Alexander Rich, GutkindSusan: ’Skamfuld’, Christians Hjortkærs nye bog, der udkommer 16. maj i år

DET MODERNE ER UMODERNE med Thomas Kluge og Kasper Støvring (Premium)

Den levende

In 1 playlist(s)

Den levende

Social links

Follow podcast

Recent clips