En voldtægt, som aldrig blev efterforsket. Økonomisk svindel for millioner af kroner, som ingen forsøgte at opklare. Et knivoverfald i et privat hjem, som politiet heller ikke brugte tid på at finde gerningsmanden bag.
Dansk politi er blevet kastet ud i et stormvejr af orkanstyrke, efter en ny rapport har afsløret et massivt omfang af såkaldt vaskede sager – og vi er ikke i småtingsafdelingen. Faktisk løber det op i hundredtusindvis af sager – bare de seneste fem år.
Men hvordan kan det ske, at tusindvis af anmeldelser af alvorlige forbrydelser aldrig når længere end betjentenes skriveborde? Og hvorfor lyver politiet tilsyneladende om at have efterforsket sager, som de fra begyndelsen lagde i graven?
Det spørger vi i dag undersøgende redaktør Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han er gået de opsigtsvækkende sager efter i sømmene og har talt med nogle af de betjente, der til daglig står med danskernes anmeldelser mellem hænderne.
Og med den øverste ledelse i politiet, der slet ikke mener, at det er så slemt, som det ser ud.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Frederik Gabrielsson
Research: Karoline Bentzen
Redaktør: Line Prasz

Politisk vold: Nu er en spinkel skolelærer den nye ekstremist
23:38

Mælk og blod: Er du stadig i tvivl, om du må kalde dig dansk?
26:11

Starmer skuffede briterne – nu står to konkurrenter klar til at tage magten
29:14