Det danske herrelandshold løber tirsdag aften på banen i Prag for at spille mod Tjekkiet om en plads ved sommerens VM-slutrunde. Men hvor gode er vi egentlig?

De fleste er enige om, at vi ikke ligefrem er verdensmestre. Men alligevel er det overraskende, at vi nu står på kanten af en fiasko, hvor de danske spillere skal bruge sommeren på holde ferie og se fodbold i tv, mens alle de andre spiller om VM-pokalen. Hvordan endte vi her? 

Det spørger vi Politikens Søren Lissner om. Han har fulgt det danske landshold de seneste år og er gæst i dagens afsnit af 'Du Lytter til Politiken'.

Det danske herrelandshold l&oslash;ber tirsdag aften p&aring; banen i Prag for at spille mod Tjekkiet om en plads ved sommerens VM-slutrunde. Men hvor gode er vi egentlig?
De fleste er enige om, at vi ikke ligefrem er verdensmestre. Men alligevel er det overraskende, at vi nu st&aring;r p&aring; kanten af en fiasko, hvor de danske spillere skal bruge sommeren p&aring; holde ferie og se fodbold i tv, mens alle de andre spiller om VM-pokalen. Hvordan endte vi her?&nbsp;
Det sp&oslash;rger vi Politikens S&oslash;ren Lissner om. Han har fulgt det danske landshold de seneste &aring;r og er g&aelig;st i dagens afsnit af 'Du Lytter til Politiken'.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Inden VM-gyser: Er vi egentlig gode til fodbold? 

I et helt årti satte amerikanerne ALT ind på noget, der til at begynde med nærmest forekom umuligt. At sætte mennesker ind i en kabine i spidsen af en raket. Flyve til Månen. Lande. Og få dem sikkert tilbage igen.

Og da det lykkedes i 1969, var det en milepæl og et vendepunkt i menneskehedens historie. Nu var rumrejsernes tid begyndt – troede vi. Men så skete der … ikke noget.

I 50 år har astronauternes fodspor i månestøvet ligget uforstyrret hen deroppe. Så hvorfor vil amerikanerne nu igen af sted mod Månen? Er der igen gået et kapløb i gang? Og hvad kan det komme til at betyde for vores allesammens fremtid?

Det spørger vært Nils Thorsen Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

I et helt &aring;rti satte amerikanerne ALT ind p&aring; noget, der til at begynde med n&aelig;rmest forekom umuligt.&nbsp;At s&aelig;tte mennesker ind i en kabine i spidsen af en raket. Flyve til M&aring;nen. Lande. Og f&aring; dem sikkert tilbage igen.
Og da det lykkedes i 1969, var det en milep&aelig;l og et vendepunkt i menneskehedens historie. Nu var rumrejsernes tid begyndt &ndash; troede vi. Men s&aring; skete der &hellip; ikke noget.
I 50 &aring;r har astronauternes fodspor i m&aring;nest&oslash;vet ligget uforstyrret hen deroppe. S&aring; hvorfor vil amerikanerne nu igen af sted mod M&aring;nen? Er der igen g&aring;et et kapl&oslash;b i gang? Og hvad kan det komme til at betyde for vores allesammens fremtid?
Det sp&oslash;rger v&aelig;rt Nils Thorsen Politikens videnskabsredakt&oslash;r Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

Hvad skal mennesket på Månen igen? Og hvorfor først nu?

En anonym verdensberømthed, en håndskreven tilståelse til politiet og hemmelige kilder i ukrainske immigrationsmyndigheder. Det lyder måske som noget fra en kriminalroman af tvivlsom kvalitet, men i virkeligheden er det nogle af brikkerne bag en ny afsløring af navnet på den verdensberømte kunstner Banksy. 

Du kender måske den anonyme kunstner for politiske grafittiværker, der dukker op overalt i verden og bliver solgt for millioner. Og nu kan du også komme til at kende Bankys borgerlige navn. Eller måske.

For hvad er det egentlig for et navn, der nu er blevet knyttet til den sagnomspundne graffitimaler? Og rager det egentlig os, når kunstneren i årtier bare gerne har villet arbejde i skyggerne?

De spørgsmål stiller vi Politikens kulturjournalist Lars Eriksen, der måske – måske ikke – selv har mødt Banksy.

En anonym verdensber&oslash;mthed, en h&aring;ndskreven tilst&aring;else til politiet og hemmelige kilder i ukrainske immigrationsmyndigheder.&nbsp;Det lyder m&aring;ske som noget fra en kriminalroman af tvivlsom kvalitet, men i virkeligheden er det nogle af brikkerne bag en ny afsl&oslash;ring af navnet p&aring; den verdensber&oslash;mte kunstner Banksy.&nbsp; Du kender m&aring;ske den anonyme kunstner for politiske grafittiv&aelig;rker, der dukker op overalt i verden og bliver solgt for millioner.&nbsp;Og nu kan du ogs&aring; komme til at kende Bankys borgerlige navn. Eller&nbsp;m&aring;ske. For hvad er det egentlig for et navn, der nu er blevet knyttet til den sagnomspundne graffitimaler? Og rager det egentlig os, n&aring;r kunstneren i &aring;rtier bare gerne har villet arbejde i skyggerne? De sp&oslash;rgsm&aring;l stiller vi Politikens kulturjournalist Lars Eriksen, der m&aring;ske&nbsp;&ndash; m&aring;ske ikke &ndash; selv har m&oslash;dt Banksy.

Efter årtier i skyggerne er Banksy blevet afsløret. Eller er han?

Det er noget af det værste, økonomer kan forestille sig for den globale økonomi – og det udspiller sig lige nu. 
For det er et reelt mareridtsscenarie – også for dine og mine penge – at skibe i ugevis ikke har kunnet fragte olie og gas ud til resten af verden gennem Hormuz-strædet i Mellemøsten, sådan som de plejer at gøre hver eneste dag.
Efter angrebene fra USA og Israel har Iran lukket for trafikken gennem Hormuz-strædet. Det har kastet verdensøkonomien over bord.
Allerede nu – efter kun få ugers krig – skal danskere grave dybere i lommerne, når de tanker benzin eller køber flybilletter. Og Danmarks Nationalbank frygter, at inflationen kan blive dobbelt så høj i år, som de ellers havde regnet med. 

I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' er Politikens økonomiredaktør, Per Thiemann, rejseguide på en tur fra konflikten i Hormuz-strædet til vores alle sammens privatøkonomi, og vært Johanne Lerhard spørger ham, hvor længe vi egentlig kan vente på, at skibene begynder at sejle igen.

Det er noget af det v&aelig;rste, &oslash;konomer kan forestille sig for den globale &oslash;konomi &ndash; og det udspiller sig lige nu.&nbsp; For det er et reelt mareridtsscenarie &ndash; ogs&aring; for dine og mine penge &ndash; at skibe i ugevis ikke har kunnet fragte olie og gas ud til resten af verden gennem Hormuz-str&aelig;det i Mellem&oslash;sten, s&aring;dan som de plejer at g&oslash;re hver eneste dag. Efter angrebene fra USA og Israel har Iran lukket for trafikken gennem Hormuz-str&aelig;det. Det har kastet verdens&oslash;konomien over bord. Allerede nu &ndash; efter kun f&aring; ugers krig &ndash; skal danskere grave dybere i lommerne, n&aring;r de tanker benzin eller k&oslash;ber flybilletter. Og Danmarks Nationalbank frygter, at inflationen kan blive dobbelt s&aring; h&oslash;j i &aring;r, som de ellers havde regnet med.&nbsp;
I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' er Politikens &oslash;konomiredakt&oslash;r, Per Thiemann, rejseguide p&aring; en tur fra konflikten i Hormuz-str&aelig;det til vores alle sammens privat&oslash;konomi, og v&aelig;rt Johanne Lerhard sp&oslash;rger ham, hvor l&aelig;nge vi egentlig kan vente p&aring;, at skibene begynder at sejle igen.

Inden VM-gyser: Er vi egentlig gode til fodbold?

In 1 playlist(s)

Du lytter til Politiken

Social links

Follow podcast

Recent clips