Det siges – skrev den store svenske avis Expressen i sidste uge – at det ville tage ni år at læse hele Palme-efterforskningen igennem i ét stræk. Så omfattende er opklaringsarbejdet.
Men i 40 år er alle teorier om mordet faldet fra hinanden en efter en. Det fortæller Politikens Hans Davidsen-Nielsen i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.
På et kontor i en baggård i indre København er opslagstavlen plastret til med billeder, bykort, plakater og avisartikler om sagen. Her har Hans Davidsen-Nielsen mødt de to tilrettelæggere af podcasten ’Det Hemmeligste Af Det Hemmelige’.
Anders Christiansen og Christian Kirk Muff har nemlig skrevet en ny bog, hvor de lancerer deres egen teori om, hvem der var ansvarlige for mordet på Sveriges statsminister.
Deres nørdede detektivarbejde er det seneste forsøg på at finde svar på det spørgsmål, der opstod en februarnat i 1986 i Stockholms gader:
Hvem myrdede Olof Palme?

På Noma blev kokkene slået og ydmyget – nu trækker sponsorer sig
24:13

Store læber og lange vipper: Hvorfor ser kvinderne omkring Trump ud på en særlig måde?
22:49

Skal de franske A-våben nu beskytte Europa?
23:23