Hver mandag under Tour de France samler de to cykelryttere Mads Pedersen og Jakob Egholm op på løbet i et samarbejde mellem deres podcast 'Lang Distance' og Politiken. 

I første afsnit når de vidt omkring i deres Tour de France-dækning. Ugens bommert går til Jakobs lejebil, de tager en status på Tour-feberen, Mads gi'r durum med express-levering, hvis Jonas Vingegaard vinder Touren, Mattias Skjelmoses muligheder og meget mere.

Lyt med hver mandag her i 'Du lytter til Politiken'-kanalen.

Hver mandag under Tour de France samler de to cykelryttere Mads Pedersen og Jakob Egholm op p&aring; l&oslash;bet i et samarbejde mellem deres podcast 'Lang Distance' og Politiken.&nbsp;
I f&oslash;rste afsnit n&aring;r de vidt omkring i deres Tour de France-d&aelig;kning. Ugens bommert g&aring;r til Jakobs lejebil, de tager en status p&aring; Tour-feberen, Mads gi'r durum med express-levering, hvis Jonas Vingegaard vinder Touren, Mattias Skjelmoses muligheder og meget mere.
Lyt med hver mandag her i 'Du lytter til Politiken'-kanalen.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

’Lang Distance + Politiken’: Mads P: »Jonas han ligner jo en sulten hund«

Der var engang, hvor alle ville besøge Noma – og hvor gastroturister strømmede til restauranten.

Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En ægte eventyrfortælling for dansk gastronomi – og stjernekokken i spidsen hed René Redzepi.

Men som succesen voksede, strømmede der også andre fortællinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i køkkenet bag den fine facade?

Vi spørger journalist på Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er så fint, når man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene på noget andet.

Der var engang, hvor alle ville bes&oslash;ge Noma &ndash; og hvor gastroturister str&oslash;mmede til restauranten.
Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En &aelig;gte eventyrfort&aelig;lling for dansk gastronomi &ndash; og stjernekokken i spidsen hed Ren&eacute; Redzepi.
Men som succesen voksede, str&oslash;mmede der ogs&aring; andre fort&aelig;llinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i k&oslash;kkenet bag den fine facade?
Vi sp&oslash;rger journalist p&aring; Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er s&aring; fint, n&aring;r man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene p&aring; noget andet.

På Noma blev kokkene slået og ydmyget – nu trækker sponsorer sig

Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden?

Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler.

I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida.

Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden.

Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.

Hvorfor f&aring;r kvindelige politikere i Trumps regering &ndash; og kvinder i Trumps indercirkel &ndash; lavet deres&nbsp;ansigt om, s&aring; deres tr&aelig;k kommer til&nbsp;at ligne hinanden?
Med store l&aelig;ber, glat hud, h&oslash;je kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hj&aelig;lp&nbsp;af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler.
I det her afsnit udfolder kulturjournalist p&aring; Politiken Camilla Stockmann f&aelig;nomenet, der er blevet d&oslash;bt Mar-a-Lago-face, alts&aring; Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter pr&aelig;sident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida.
Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er k&oslash;nsforsker og forfatter, byder ind med et svar p&aring;, hvorfor de kvindelige Trump-st&oslash;tter ligner hinanden.
Det handler om at g&aring; efter at f&aring; et ansigt og et look, som er politiseret &ndash; og som giver adgang til magt.

Store læber og lange vipper: Hvorfor ser kvinderne omkring Trump ud på en særlig måde?

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet.

Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte.

Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato?

Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

I 1960&rsquo;erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980&rsquo;erne &oslash;nskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle v&aelig;re atomv&aring;benfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have v&aring;bnene ombord, n&aring;r de lagde til i danske havne. For atomv&aring;ben kan m&aring;ske nok &ndash; hvis man er heldig &ndash; afskr&aelig;kke fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan ogs&aring; koste os alle sammen livet.
S&aring; hvad er det, der sker nu? Hvor vi &ndash; m&aring;ske &ndash; ikke l&aelig;ngere kan regne med, at amerikanernes atomv&aring;ben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen g&oslash;r os mere udsatte.
Nu vil Frankrig m&aring;ske tr&aelig;de i stedet med sine atomv&aring;ben. Men skal vi danskere s&aring; til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato?
Det sp&oslash;rger Nils Thorsen Politikens forsvarsredakt&oslash;r Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

’Lang Distance + Politiken’: Mads P: »Jonas han ligner jo en sulten hund«

In 1 playlist(s)

Du lytter til Politiken

Social links

Follow podcast

Recent clips