Det skulle have været en milepæl i europæisk rumhistorie. For første gang skulle en raket opsendt fra Europa i kredsløb om jorden, og det skulle være Europas adgangsbillet til den rumindustri, som buldrer afsted anført af USA og Kina. Men noget kom på tværs.

Alt fra bilkørsel til moderne krig afhænger af satellitter. For at satellitter kan komme i kredsløb om jorden, skal de sendes derop med en raket. Og der er Europa bagud. Meget bagud faktisk.

Men hvordan gik det til, at Europa glemte at komme med på den teknologiske satellit-bølge, som bliver fuldstændig afgørende i fremtiden? Det spørger vært Kathrine Rossau Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

Det skulle have v&aelig;ret en milep&aelig;l i europ&aelig;isk rumhistorie. For f&oslash;rste gang skulle en raket opsendt fra Europa i kredsl&oslash;b om jorden, og det skulle v&aelig;re Europas adgangsbillet til den rumindustri, som buldrer afsted anf&oslash;rt af USA og Kina. Men noget kom p&aring; tv&aelig;rs.
Alt fra bilk&oslash;rsel til moderne krig afh&aelig;nger af satellitter. For at satellitter kan komme i kredsl&oslash;b om jorden, skal de sendes derop med en raket. Og der er Europa bagud. Meget bagud faktisk.
Men hvordan gik det til, at Europa glemte at komme med p&aring; den teknologiske satellit-b&oslash;lge, som bliver fuldst&aelig;ndig afg&oslash;rende i fremtiden?&nbsp;Det sp&oslash;rger v&aelig;rt Kathrine Rossau Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Fremtiden tilhører rummagterne. Men Europa glemte at komme med på bølgen

En voldtægt, som aldrig blev efterforsket. Økonomisk svindel for millioner af kroner, som ingen forsøgte at opklare. Et knivoverfald i et privat hjem, som politiet heller ikke brugte tid på at finde gerningsmanden bag.

Dansk politi er blevet kastet ud i et stormvejr af orkanstyrke, efter en ny rapport har afsløret et massivt omfang af såkaldt vaskede sager – og vi er ikke i småtingsafdelingen. Faktisk løber det op i hundredtusindvis af sager – bare de seneste fem år.

Men hvordan kan det ske, at tusindvis af anmeldelser af alvorlige forbrydelser aldrig når længere end betjentenes skriveborde? Og hvorfor lyver politiet tilsyneladende om at have efterforsket sager, som de fra begyndelsen lagde i graven?

Det spørger vi i dag undersøgende redaktør Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han er gået de opsigtsvækkende sager efter i sømmene og har talt med nogle af de betjente, der til daglig står med danskernes anmeldelser mellem hænderne.

Og med den øverste ledelse i politiet, der slet ikke mener, at det er så slemt, som det ser ud.

Vært: Johanne Lerhard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Karoline Bentzen

Redaktør: Line Prasz

En voldt&aelig;gt, som aldrig blev efterforsket. &Oslash;konomisk svindel for millioner af kroner, som ingen fors&oslash;gte at opklare. Et knivoverfald i et privat hjem, som politiet heller ikke brugte tid p&aring; at finde gerningsmanden bag.
Dansk politi er blevet kastet ud i et stormvejr af orkanstyrke, efter en ny rapport har afsl&oslash;ret et massivt omfang af s&aring;kaldt vaskede sager &ndash; og vi er ikke i sm&aring;tingsafdelingen. Faktisk l&oslash;ber det op i hundredtusindvis af sager &ndash; bare de seneste fem &aring;r.
Men hvordan kan det ske, at tusindvis af anmeldelser af alvorlige forbrydelser aldrig n&aring;r l&aelig;ngere end betjentenes skriveborde? Og hvorfor lyver politiet tilsyneladende om at have efterforsket sager, som de fra begyndelsen lagde i graven?
Det sp&oslash;rger vi i dag unders&oslash;gende redakt&oslash;r Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han er g&aring;et de opsigtsv&aelig;kkende sager efter i s&oslash;mmene og har talt med nogle af de betjente, der til daglig st&aring;r med danskernes anmeldelser mellem h&aelig;nderne.
Og med den &oslash;verste ledelse i politiet, der slet ikke mener, at det er s&aring; slemt, som det ser ud.
V&aelig;rt: Johanne Lerhard
Producer: Frederik Gabrielsson
Research: Karoline Bentzen
Redakt&oslash;r: Line Prasz

Voldtægter og millionsvindel efterforskes aldrig: Kan vi stadig stole på politiet?

Fjenden har været russer, fjenden har været kineser – og de seneste mange år har fjenden været af arabisk afstamning og udstyret med et religiøst motiv.

I hvert fald er det typisk et sådant ansigt, vi er blevet præsenteret for, når vi har tændt for nyhederne efter et terrorangreb eller sat en actionfilm på, hvor en udefrakommende trussel har rettet et ondsindet blik mod et vestligt land.

Men nu skal vi måske til at vænne os til et nyt fjendebillede. For på det seneste er en ny arketype trådt i karakter som gerningsmand i voldelige politiske angreb, der ikke kun udfordrer vores verdensbillede. Det bør også forandre vores fjendebilleder, mener eksperter – også i Danmark.

I dag taler vi med kulturjournalist Emilie Maarbjerg Mørk om, hvordan hendes egen forestilling om politisk voldelige ekstremister krakelerede. Og vi spørger hende, hvad en skolelærer fra middelklassen og hans formodede forsøg på at dræbe en præsident kan fortælle os om, hvem vi betragter som fjenden.

Vært: Johanne Lerhard

Producer: Amanda Boie Hvid

Research: Karoline Bentzen

Redaktør: Line Prasz

Fjenden har v&aelig;ret russer, fjenden har v&aelig;ret kineser &ndash; og de seneste mange &aring;r har fjenden v&aelig;ret af arabisk afstamning og udstyret med et religi&oslash;st motiv.
I hvert fald er det typisk et s&aring;dant ansigt, vi er blevet pr&aelig;senteret for, n&aring;r vi har t&aelig;ndt for nyhederne efter et terrorangreb eller sat en actionfilm p&aring;, hvor en udefrakommende trussel har rettet et ondsindet blik mod et vestligt land.
Men nu skal vi m&aring;ske til at v&aelig;nne os til et nyt fjendebillede. For p&aring; det seneste er en ny arketype tr&aring;dt i karakter som gerningsmand i voldelige politiske angreb, der ikke kun udfordrer vores verdensbillede. Det b&oslash;r ogs&aring; forandre vores fjendebilleder, mener eksperter &ndash; ogs&aring; i Danmark.
I dag taler vi med kulturjournalist Emilie Maarbjerg M&oslash;rk om, hvordan hendes egen forestilling om politisk voldelige ekstremister krakelerede. Og vi sp&oslash;rger hende, hvad en skolel&aelig;rer fra middelklassen og hans formodede fors&oslash;g p&aring; at dr&aelig;be en pr&aelig;sident kan fort&aelig;lle os om, hvem vi betragter som fjenden.
V&aelig;rt: Johanne Lerhard
Producer: Amanda Boie Hvid
Research: Karoline Bentzen
Redakt&oslash;r: Line Prasz

Politisk vold: Nu er en spinkel skolelærer den nye ekstremist

Hvornår føler du dig særligt dansk? Er det måske, når du stille sætter dig på sædet længst væk fra de andre passagerer i bussen? Når du trygt stiller din barnevogn – inklusive barn – uden for supermarkedet, mens du selv handler indenfor?

Er det, når du kigger i dit rødbedefarvede pas, der sort på hvidt bekræfter, at du – i hvert fald formelt – er dansker? Eller er du en af dem, der absolut føler dig som dansker, selv om du ikke har det på papir?

Debatten om, hvad det vil sige at være dansk har gennem den seneste måned gjort comeback, og også denne gang har kronikredaktør Marcus Rubin fulgt med. Han er gæst i dagens afsnit af Du lytter til Politiken, hvor vi spørger ham, hvorfor vi pludselig diskuterer alt fra mælkens til blodets betydning for danskheden.

Vært: Johanne Lerhard

Producer: Jonas Bach-Madsen

Research: Laura Dalgaard

Redaktør: Line Prasz

Hvorn&aring;r f&oslash;ler du dig s&aelig;rligt dansk? Er det m&aring;ske, n&aring;r du stille s&aelig;tter dig p&aring; s&aelig;det l&aelig;ngst v&aelig;k fra de andre passagerer i bussen? N&aring;r du trygt stiller din barnevogn &ndash; inklusive barn &ndash; uden for supermarkedet, mens du selv handler indenfor?
Er det, n&aring;r du kigger i dit r&oslash;dbedefarvede pas, der sort p&aring; hvidt bekr&aelig;fter, at du &ndash; i hvert fald formelt &ndash; er dansker? Eller er du en af dem, der absolut f&oslash;ler dig som dansker, selv om du ikke har det p&aring; papir?
Debatten om, hvad det vil sige at v&aelig;re dansk har gennem den seneste m&aring;ned gjort comeback, og ogs&aring; denne gang har kronikredakt&oslash;r Marcus Rubin fulgt med. Han er g&aelig;st i dagens afsnit af Du lytter til Politiken, hvor vi sp&oslash;rger ham, hvorfor vi pludselig diskuterer alt fra m&aelig;lkens til blodets betydning for danskheden.
V&aelig;rt: Johanne Lerhard
Producer: Jonas Bach-Madsen
Research: Laura Dalgaard
Redakt&oslash;r: Line Prasz

Fremtiden tilhører rummagterne. Men Europa glemte at komme med på bølgen

In 1 playlist(s)

Du lytter til Politiken

Social links

Follow podcast

Recent clips