Der ikke nogen eller noget, der kommer ud af ingenting. Det gør det dansk band Aphaca heller ikke, selv om det måske virkede sådan for et års tid siden, da de pludselig var over det hele. 

Men hvis man havde haft ørene helt tæt til den københavnske undergrund ville man vide, at  Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså nok er unge, men at de har været på vej i et stykke tid. 

Fra  den mindste lille scene på deres egen skole til de allerstørste i kongeriget. Nu er deres tredje album ude, og i løbet af året vil de spille deres musik på hundredtusinder af mennesker over hele landet. 

Og dem, der møder op, vil høre sange fra et helt særligt sted. I dag taler jeg med Politikens musikskribent Pernille Jensen om Aphaca. Om en generation, der kæmper for et fællesskab de mistede, da de var på vej ud i livet. Om bløde værdier i en hård verden og om en kamp for at nå at leve, når det går virkeligt stærkt.