De berømte og berygtede formiddagsaviser – B.T. og Ekstra Bladet – ligger for døden. Og deres sjæl har de sådan set allerede mistet, siger medieforsker og underviser på Danmarks Journalisthøjskole Søren Schultz Jørgensen.
Det er ikke mange årtier siden, at en avis som Ekstra Bladet udkom i en kvart million eksemplarer hver dag med afsløringer af de riges og de magtfuldes hykleri og svindel blandet sammen med kendisstof og underholdning.
I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller medieforsker Søren Schultz Jørgensen, hvordan det, man engang kaldte smudspressen, blev en vigtig del af det danske demokrati. Og hvordan den holdt op med at være det.