Det har været en uge, hvor tre store amerikanske stjerner har været i vælten. Også her i Politikens spalter. Så i denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre artikler om henholdsvis Katy Perry, Diddy og Ellen DeGeneres. Skrevet og læst op af Pernille Jensen, Simon Lund og Lars Eriksen.



-----------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Det har været en uge, hvor tre store amerikanske stjerner har været i vælten. Også her i Politikens spalter. Så i denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre artikler om henholdsvis Katy Perry, Diddy og Ellen DeGeneres. Skrevet og læst op af Pernille Jensen, Simon Lund og Lars Eriksen.
 
-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på <a href="http://www.politiken.dk/shop">politiken.dk/shop</a>

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

1 hjerte: Man tror, det er løgn

I denne uges udgave af ’Du lytter til USA’ taler vi om, hvorfor bittesmå vælgergrupper kan ende med at have en helt afgørende betydning for udfaldet af præsidentvalget. For det amerikanske valgsystem er - med danske øjne - underligt indrettet, og det har ført til, at kandidaterne nu kæmper om stemmerne fra 800.000 amerikanere med polsk afstamning. 

Vi varmer også op til debatten mellem vicepræsidentkandidaterne, der finder sted på tirsdag. Blandt andet kigger vi på fremstillingen af vicepræsidenter i TV, hvor de ofte skildres både komisk og dramatisk. 

Til slut diskuterer vi, om det er mest passende at kalde Kamala Harris for kommunist eller kapitalist. Hun har nemlig præsenteret sin længe ventede økonomiske politik, der med hendes egne ord sigter efter at skabe en »mulighedsøkonomi«. 

I denne uges udgave af ’Du lytter til USA’ taler vi om, hvorfor bittesmå vælgergrupper kan ende med at have en helt afgørende betydning for udfaldet af præsidentvalget. For det amerikanske valgsystem er - med danske øjne - underligt indrettet, og det har ført til, at kandidaterne nu kæmper om stemmerne fra 800.000 amerikanere med polsk afstamning. 
Vi varmer også op til debatten mellem vicepræsidentkandidaterne, der finder sted på tirsdag. Blandt andet kigger vi på fremstillingen af vicepræsidenter i TV, hvor de ofte skildres både komisk og dramatisk. 
Til slut diskuterer vi, om det er mest passende at kalde Kamala Harris for kommunist eller kapitalist. Hun har nemlig præsenteret sin længe ventede økonomiske politik, der med hendes egne ord sigter efter at skabe en »mulighedsøkonomi«.

Du lytter til USA: Om 800.000 vigtige polakker, vicepræsidenter på film og Harris' middelklassedrøm

Siden den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne har Danmark kastet soldater og materiel ind i krige langt fra vores egne grænser. Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen. Det har kostet os milliarder af kroner, dusinvis af danske soldaters liv og utallige ar på sjæl og krop.

Så hvad gjorde vi det for? Og hvad har vi fået ud af det?

Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Jacob Svendsen, som i mange år dækkede forsvaret og - sammen med vores kollega Lars Halskov - har skrevet bogen ’Et land i krig’, som har dannet grundlag for DRs nye dokumentarserie ’Velkommen til frontlinjen’. Vi spørger ham, om hvorvidt krigene har haft usete gevinster, og hvorfor vi aldrig, har gjort regnskabet op med os selv før.

Siden den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne har Danmark kastet soldater og materiel ind i krige langt fra vores egne grænser. Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen. Det har kostet os milliarder af kroner, dusinvis af danske soldaters liv og utallige ar på sjæl og krop.
Så hvad gjorde vi det for? Og hvad har vi fået ud af det?
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Jacob Svendsen, som i mange år dækkede forsvaret og - sammen med vores kollega Lars Halskov - har skrevet bogen ’Et land i krig’, som har dannet grundlag for DRs nye dokumentarserie ’Velkommen til frontlinjen’. Vi spørger ham, om hvorvidt krigene har haft usete gevinster, og hvorfor vi aldrig, har gjort regnskabet op med os selv før.

Tre årtier i front: Hvorfor gik vi egentlig i krig? Og var det prisen værd?

Ved første øjekast ligner det bare en supermoderne storby. Med den ene betongrå kasse efter den anden, der rejser sig mod himlen i lange, lige rækker.

Man kan se legepladser og parker. Gadelygter opstillet langs de brede gader. Stoplys og fodgængerfelter. Alt sammen er rammerne om en million menneskers liv. 

Men der er noget galt.

Der er ingen børn på legepladserne, ingen biler i gaderne. Og de mørke vinduer i husene i byen Ordos i det nordlige Kina glor bare tomt tilbage på en.

Byen er ikke forladt. Folk er bare aldrig flyttet ind. Og sådan står der rundt om i Kina 65 millioner boliger tomme.

Det er ruiner af en drøm. Den kinesiske drøm.

Og de mange spøgelsesbyer er blot et af flere tegn på, at den kinesiske økonomi, som vi troede ville blive ved med at brage af sted, nu næsten ikke flytter sig ud af stedet. 

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, der fortæller, hvad der er i vente for Kina – og hvad det kan komme til at betyde for os.

Ved første øjekast ligner det bare en supermoderne storby. Med den ene betongrå kasse efter den anden, der rejser sig mod himlen i lange, lige rækker.
Man kan se legepladser og parker. Gadelygter opstillet langs de brede gader. Stoplys og fodgængerfelter. Alt sammen er rammerne om en million menneskers liv. 
Men der er noget galt.
Der er ingen børn på legepladserne, ingen biler i gaderne. Og de mørke vinduer i husene i byen Ordos i det nordlige Kina glor bare tomt tilbage på en.
Byen er ikke forladt. Folk er bare aldrig flyttet ind. Og sådan står der rundt om i Kina 65 millioner boliger tomme.
Det er ruiner af en drøm. Den kinesiske drøm.
Og de mange spøgelsesbyer er blot et af flere tegn på, at den kinesiske økonomi, som vi troede ville blive ved med at brage af sted, nu næsten ikke flytter sig ud af stedet. 
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, der fortæller, hvad der er i vente for Kina – og hvad det kan komme til at betyde for os.

1 hjerte: Man tror, det er løgn

In 1 playlist(s)

Du lytter til Politiken

Social links

Follow podcast

Recent clips