Ferietid, flirtetid, hjertetid og smertetid. Landet holder fri, men hverken kærligheden eller dens problemer holder sommerferie. Derfor er Ibyens Kærlighedsbrevkasse tilbage i dine ører. Denne sommersæson har podcasten besøg af fire venskabsduoer, der fortæller om deres tosomheder, og selvfølgelig svarer på dilemmaer.
I tredje afsnit består panelet af podcastduoen Ingrid Baraka og Naima Yasin fra ’A Seat at the Table’.
Et af dilemmaerne handler om at være en 32-årig kvinde, der for nylig blev single, og som brændende ønsker sig en familie. Hun søger råd til, hvordan hun går til dating i hendes måske lidt smådesperate ’tilstand’. Naima og Ingrid mener, at det kan være en hjælp at være ærlig i hendes dating, men siger også, at livet pludselig ofte kan overhale ens egen planlægning indenom: »Vi har masser af venner, hvor de inden for et år har mødt en kæreste, er blevet gravid og er flyttet sammen. It can happen!«