»Jeg vil ikke give den evige uro ved at være palæstinenser videre til mine børn«

Published Feb 22, 2025, 9:00 AM

I ugens udgave af Bogfolk fortæller journalist og forfatter Tarek Omar Abdul-Latif og jurist Tarek Ziad Hussein om at være dansk-palæstinensere. De har begge bidraget til bogen ’Palæstinenseren’, hvori de sammen med otte andre dansk-palæstinensere fortæller om arven fra Palæstina.

Det er beretninger om at vokse op i det danske velfærdssamfund, om at gå i børnehave, folkeskole, uddanne sig og få arbejde og familie, mens man hele tiden bærer rundt på en bagage fuld af alt det, der handler om at være børn af flygtninge fra krig. Savn, længsel, vrede, sorg, gruopvækkende familiære tragedier, men også en stolthed over den palæstinensiske kultur. Poesi, mad og musik.

Både for Tarek Omar Abdul-Latif og Tarek Ziad Hussein har arbejdet med bogen skabt et kollektivt rum, hvor de har kunnet finde trøst over en stor fælles sorg og bearbejde den sammen.